12. juli 2020
Karla Ølholm er glad for, at hun kan afslutte sin gymnasietid i spritnye lokaler på Vestskoven Gymnasium.
gallery icon

Se billedserie

Karla Ølholm er glad for, at hun kan afslutte sin gymnasietid i spritnye lokaler på Vestskoven Gymnasium.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lidt federe - lidt lækrere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lidt federe - lidt lækrere
Vestegnen - 03. juni 2020 kl. 06:59
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestskoven Gymnasium i Albertslund er landets nyeste. Og det er bare et fedt sted at afslutte sin gymnasietid.

- Jeg er rigtig glad for, at vi nåede at flytte. Det er altså et virkelig fedt gymnasium.

Karla Ølholm går i 3.g på Vestskoven Gymnasium i Albertslund, og hun var blandt de første elever, der den 4. maj rykkede ind på landets nyeste gymnasium.

Det meste af sin gymnasietid har hun tilbragt i de "gamle" lokaler i Løvens Kvarter, hvor der stod Albertslund Gymnasium på skiltet.

Nu står det spritnye Vestskoven Gymnasium klar, og som de første rykkede afgangseleverne ind. Og for Karla Ølholm har det bare været godt.

- Det er nogle meget federe lokaler. Der er masser af lys og luft, og det er bare fedt at være i et lokale med moderne indretning og nye borde og stole. Det hele er bare lidt lækrere, siger Karla Ølholm.

Vestskoven Gymnasium er bygget i seks etager. På tredje etage er der bygget en relativ stor terrasse, hvor der er lys, luft og udsigt. Her er der bænke og borde, hvor eleverne kan slå sig ned, enkeltvis eller i grupper.

- Det er altså noget af det bedste. I det hele taget er Vestskoven Gymnasium en stor opgradering i forhold til tidligere, siger Karla Ølholm.


Vestskoven Gymnasium er bare flottere og lækrere.
Gymnasium i kraftig vækst

Byggeriet af Vestskoven Gymnasium har været i gang siden efteråret 2018. Det færdige resultat er et gymnasium på over 10.000 kvadratmeter med topmoderne laboratorier, tagterrasse med boldbane og plads til mere end 800 elever.

Og de nye lokaler bliver fyldt op fra starten.

- Vi har i de seneste år været inde i en rivende udvikling, hvor vi blandt andet har åbnet både en hhx- og htx-afdeling, så vi nu udbyder alle fire gymnasieuddannelser. Samtidig har vi oplevet en kæmpe interesse fra unge i området, så stx og hf også er vokset. Vi er meget glade for, at vi nu kan tilbyde eleverne nye og tidsvarende faciliteter, fortæller rektor Trine Ladekarl Nellemann, som på få år har oplevet, at gymnasiet er fordoblet i elevtal og i år har modtaget 432 1.prioritetsansøgninger.

Vestskoven Gymnasium er en del af Next Uddannelse København.

- Vi er stolte over at åbne et stort, topmoderne gymnasium, som giver unge i Albertslund og på Vestegnen de bedste forudsætninger for at tage en gymnasieuddannelse. Det er vigtigt, at de unge har et stærkt lokalt tilbud, fordi det er med til at hæve uddannelsesniveauet generelt på Vestegnen, forklarer direktør Ole Heinager,

Den officielle indvielse af Vestskoven Gymnasium finder sted i efteråret, når de sundhedsmæssige forhold tillader det.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?