13. november 2018
I Ishøj har Ishøj Forsyning siden juni været i gang med at gøre klar til letbanen. Her er det omlægning af vandledning ved Ishøj Stationsvej.
I Ishøj har Ishøj Forsyning siden juni været i gang med at gøre klar til letbanen. Her er det omlægning af vandledning ved Ishøj Stationsvej.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Letbane-byggeri er i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Letbane-byggeri er i gang
Opdateret 06. september 2018 kl. 15:52
Vestegnen - 06. september 2018 kl. 08:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De første tegn på Hovedstadens Letbane vil i løbet af efteråret kunne ses langs Ring 3.

arrow Læs også: Letbanen giver trafikbøvl: Trafikanter får ekstra information

I Glostrup skal der opføres et kontrol- og vedligeholdelsescenter, hvorfra letbanen skal styres, og hvor tog kan rengøres og vedligeholdes. Man er så småt i gang med rydning af området.

I Brøndby begynder arbejdet med at anlægge en stibro over den nye jernbane mellem København og Ringsted.

Desuden skal ledningerne under jorden flyttes og omlægges langs hele strækningen, så der kan gøres plads til letbanebyggeriet. Det arbejde er allerede begyndt i Ishøj, hvor Ishøj Forsyning siden juni har været i jorden på letbane-strækningen for at omlægge vand- og spildevandsledninger.

I Glostrup handler det i første omgang, at der skal nedrives bebyggelse, for at der bliver plads til letbaneprojektet. De mest omfattende nedrivninger finder sted omkring krydset Hovedvejen/Nordre Ringvej, hvor en stor del af den vestlige side af vejen rives ned. Der bliver ligeledes tale om nedrivning af bygninger ved hospitalet og ved Slotsherrensvej. Nedrivningerne finder sted i 2018 og begyndelsen af 2019.

Dermed er arbejdet med Hovedstadens Letbane for alvor i gang. Når letbanen står klar til brug i 2025, kommer den til at køre mellem Ishøj og Lyngby. På sin vej vil den binde seks S-togs-linjer sammen på tværs af hovedstaden. Letbanen kommer til at køre gennem ni kommuner - blandt andet Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj.

- Vi glæder os til at tage fat på byggeriet af Hovedstadens Letbane, som vil løfte infrastrukturen og udvikle områderne langs letbanen. Men inden vi kan få glæde af letbanen, skal den bygges, og vi ved, at det kan medføre gener for borgerne, siger projektdirektør Patrik Magnusson fra Hovedstadens Letbane.

Anlægsarbejdet vil særligt kunne mærkes hos de mange trafikanter på langs og tværs af Ring 3. Kommunerne langs strækningen og Vejdirektoratet har derfor indgået et samarbejde, som skal sikre aktuel og pålidelig trafikinformation, så trafikanterne får de bedste muligheder for at tilrettelægge deres kørsel i perioden. Der stilles desuden en række krav til entreprenørerne om, at de eksempelvis ikke må ombygge bestemte kryds samtidig.

Af andre ting for at minimere generne fra anlægsarbejderne kan nævnes, at busserne får forkørselsret og særlige spor, så de bedre kan komme frem, cyklisterne bliver ledt sikkert forbi vejarbejderne, adskilt fra bilerne og med begrænset omkørsel, der er nedsat en gruppe med politi, brandvæsen og beredskab, som skal sørge for, at udrykningskøretøjer altid kan komme frem, og at byggeriet skal foregå inden for normal arbejdstid om muligt.

- Vi gør, hvad vi kan for at mindske generne i anlægsfasen. Arbejdet kommer dog til at flytte meget rundt i perioden, så det vil ikke være de samme strækninger, der påvirkes meget i hele perioden, forklarer Patrik Magnusson.

Bag letbaneprojektet står staten, Region Hovedstaden og de 11 kommuner Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Albertslund, Vallensbæk, Ishøj, Hvidovre og Høje-Taastrup.

Hovedstadens Letbane forventes at åbne i 2025.

arrow En højklasset bus 500S
02. september 2018 kl. 13:16 Opdateret: kl. 08:03
arrow Letbanen er nu en realitet
26. februar 2018 kl. 16:04 Opdateret: kl. 16:35

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk