25. september 2021
Kartofler i lilla og lyserøde nuancer har Lene Skrumsager Møller ikke tidligere dyrket. De både smager godt og pynter på tallerkenen. Foto: Pernille Rohde
gallery icon

Se billedserie

Kartofler i lilla og lyserøde nuancer har Lene Skrumsager Møller ikke tidligere dyrket. De både smager godt og pynter på tallerkenen. Foto: Pernille Rohde
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lene er forstadsfarmer og lever i pagt med naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lene er forstadsfarmer og lever i pagt med naturen
Vestegnen - 01. september 2021 kl. 18:41
Af Pernille Rohde

Hele sommeren kan Lene Skrumsager Møller og hendes familie glæde sig over at få lækre økologiske og biodynamiske grønsager fra egen have på tallerkenen. Der er tale om en helt almindelig parcelhushave, hvor de har anlagt en køkkenhave, som giver store mængder af alt det grønne, de bedst kan lide. Og grønsagerne bliver nydt i fulde drag, men Lene ser ikke bare deres have som et fødevarekammer.

arrow Læs også: Hør Lene fortælle om om sin lugefri have

- Jeg tænker på det, som at vi samarbejder med naturen, og dermed lever mere i pagt med naturen, siger Lene Skrumsager Møller, der bor i Hvidovre med sin mand Morten samt børnene Luca, Maya og Sophia. Den ældste Mathias er flyttet hjemmefra.

Ideen med at dyrke haven blev født, da Lene og Morten fik datteren Sophia for fem år siden.

- I de første par år vi boede i huset, brugte vi ikke rigtig haven. Men da vi fik Sophia, begyndte jeg at tænke over, at hun ikke ville komme til at have et forhold til naturen, fordi den kun var noget vi dyrkede, når vi var på ferie. At hun nærmest kun skulle opholde sig indenfor og blive påvirket af tidsånden til at være passivt forbrugende og underholdt, brød jeg mig ikke om. Jeg syntes, det var fattigt. Jeg ville gerne have, at hun spejlede sig selv i noget, der var ægte og som gav hende en fornemmelse af, hvad det er for en forunderlig og gavmild planet, hun er en del af, siger Lene.

Permakultur og biodynamik

Og uden at have de store forudsætninger for havearbejde, gik Lene i gang med at researche på, hvordan man på en bæredygtig måde kan dyrke jorden i haven. Morten var lige så begejstret for ideen om at skabe liv i haven og byggede kanin- og andegård samt anlagde et biologisk rensningsanlæg til havedammen, installerede opsamling af regnvand fra taget og og indrettede et drivhus.

Lene tog rundt til mennesker, der dyrkede deres have bæredygtigt og havde forstand på at gøre jorden ægte frugtbar.

- Jeg søgte inspiration hos folk, der arbejder med permakultur og biodynamik og dyrker på en bæredygtig måde, fortæller Lene, som på den måde fik en masse viden fra erfarne mennesker.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Der er nu gået tre år fra tanken opstod og Lene Skrumsager Møller har nu så meget tjek på at dyrke sin have, at den ikke kræver meget arbejde. Et af principperne i at dyrke sin have på denne måde er netop, at man ikke bruger unødig tid på fx at luge eller vande. Man indretter haven, så det slet ikke er nødvendigt.

- Det vigtigste er et godt fundament. Fuldstændig ligesom i så mange andre sammenhænge, siger Lene.

- Har man en græsplæne, er den et fint udgangspunkt. Man behøver ikke at grave den op, men kan bare lægge et godt lag kompostjord ovenpå, gerne blandet med hestemøg, fortæller Lene. Hun fik sin første jord fra genbrugspladsen, hvor man kan hente kompostjord gratis.

- Jorden fra genbrugspladsen har den fordel, at den har været opvarmet til så høje grader, at man ikke behøver at bekymre sig om ukrudtsfrø. Men ulempen er dog, at der kan være rester fra sprøjtemidler i genbrugspladsens kompost. Ideelt køber man certificeret økologisk kompostjord siger Lene.

Mange af de grønsager, Lene dyrker, forspirer hun i det tidlige forår, det drejer sig blandt andet om squash, porrer, tomater og majs. Men afgrøder som kartofler, gulerødder og rødbeder sås direkte i jorden.

Bruger havets græs

Kunstgødning og kemisk ukrudtsbekæmpelse har ingen gang på jord hos Lene, som har meget bedre metoder til at gøre jorden næringsrig og planterne modstandsdygtige overfor utøj.

- Til kartoflerne bruger vi tang og ålegræs, som vi henter på stranden. Tang er havets græs og når det formulder i jorden, giver det næring til planterne, fortæller Lene og tilføjer, at hvis man vil hente tang på stranden, skal man sørge for at få en tilladelse fra kommunen først.

For at undgå ukrudt mellem planterne, lægger Lene et jorddække, som består af afklip fra andre planter og naboernes usprøjtede græs- og hækafklip.

- Jorddækket gør, at der ikke spirer ukrudt op, og samtidig forbedrer det jordstrukturen og holder på vandet, forklarer hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Køkkenhaven er tætplantet, men rummer mange forskellige afgrøder. Den er anlagt på den eksisterende græsplæne. Før der blev blev plantet, blev der lagt et godt lag kompostjord på. Foto: Pernille Rohde

I haven er der fire kompostbunker, som bebos af en masse orme og mikroorganismer, der omsætter det som bliver muget ud fra havens husdyr samt grønsagsrester, afklip til en næringsrig kompost. Et par gange om året bliver komposten fordelt omkring grønsagerne.

Solskin i maden

Fordi udbyttet er så stort i haven, kan familien også nyde godt af det om vinteren.

- Vi har købt en ekstra fryser og når vi om vinteren fx tager en stor, gul squash, som vi inden frysningen har skåret i tern, er det som at få lidt solskin i maden, smiler Lene.

Krydderurter og spiselige blomster dyrker hun også og her er blandt andet sødskærm og indianermynte. Også en brændenælde har fået lov til at gro.

- Nogle sommerfuglelarver lever udelukkende af brændenældeblade og hvis vi vil have liv, må vi give dem de bedste betingelser, siger Lene.

Udover de helt små dyr som orme og sommerfugle, er der også større dyr i haven i Hvidovre.

Familien har både moskusænder som biologisk sneglebekæmpelse, kaniner og indtil for nylig høns.

- Alle vores høns blev desværre taget af ræven for et par uger siden. Den går gennem haven flere gange om dagen, siger Lene Skrumsager Møller og fortæller, at de i forhold til børnene forsøger at gribe den slags hændelser så naturligt an som muligt.

- Første gang vi mistede en kælehøne, blev børnene meget kede af det. Men vi har snakket med dem om, at det er naturens gang. At ræven er sulten og har unger, der skal opfostres og derfor sker det nogle gange, at den tager høns. Og den forklaring har de taget til sig, siger Lene.

Stemmer du til kommunalvalget i år?