26. oktober 2020
En 35-årig mand fra Hvidovre skal ti måneder i fængsel for besiddelse af cirka 200 gram amfetamin med henblik på videresalg.
En 35-årig mand fra Hvidovre skal ti måneder i fængsel for besiddelse af cirka 200 gram amfetamin med henblik på videresalg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lagde kortene på bordet i amfetaminsag: Ti måneder i fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lagde kortene på bordet i amfetaminsag: Ti måneder i fængsel
Vestegnen - 26. september 2020 kl. 06:49
Af Peter Erlitz

En 35-årig mand fra Hvidovre skal ti måneder i fængsel for besiddelse af cirka 200 gram amfetamin med henblik på videresalg.

Det var dommen torsdag i Retten i Glostrup.

Efter et troværdigt tip om, at der foregik narkohandel på en adresse, rykkede Vestegnens Politi ud til mandens lejlighed i Hvidovre og foretog en ransagning. Her blev der fundet en større mængde amfetamin. Den 35-årige mand blev derfor anholdt og sigtet.

Under opholdet i arresten fik manden det imidlertid dårligt, og han måtte indlægges på hospitalet. Derfor blev han 15. september af anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi, fremstillet i grundlovsforhør uden at være til stede - in absentia - og blev fængslet. Det betød, at han igen skulle fremstilles i grundlovsforhør, når han var rask nok.

Det lykkedes dog den 35-årige at flygte ud gennem et vindue på hospitalsafdelingen, hvor han var indlagt. Det varede imidlertid ikke længe, før Vestegnens Politi igen anholdt ham - i den samme lejlighed i Hvidovre.

Torsdag var han så igen i Retten i Glostrup, og her lagde han kortene på bordet og erkendte besiddelsen af de cirka 200 gram amfetamin med henblik på videresalg.

Retten i Glostrup idømte ham ti måneders ubetinget fængsel. Den 35-årige mand modtog dommen, og er blevet overført til omgående afsoning.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?