12. november 2019
Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Bjørn Armbjørn
gallery icon

Se billedserie

Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læs svaret: Mine forældre kræver for meget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læs svaret: Mine forældre kræver for meget
Vestegnen - 02. maj 2017 kl. 12:00
Af Børnepanelet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børnepanelet på Vestegnen svarer børn og unge på de svære spørgsmål, og giver gode råd.

arrow Læs også: Hjælp! Jeg hader min papmor: Her får hun svar

Hvis man har et spørgsmål til Børnepanelet på Vestegnen, så kan man skrive en mail på: bornepanelet@albertslundbib.dk

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Synes mine forældre kræver alt for meget af mig!

F.eks. skal jeg altid være hjemme kl. 18.30, hvor vi spiser aftensmad. De siger det er vigtigt, at vi er samlet der - altså hele familien.

Jeg er ret tit over hos nogle af vennerne, hvor vi er i gang med noget! Og så hader jeg at jeg skal være hjemme. De bliver meget sure, hvis jeg ikke kommer hjem...

Vi er en stor familie. Jeg har 5 søskende der alle er mindre end mig. Når jeg så er kommet hjem - så skal jeg hjælpe til med en masse.

Jeg går i 9. klasse.
Vil I være rare at give mig er godt svar.

Hilsen og tak
Frode.

Svar

Hej Frode.

Kan godt forstå, at du synes det er irriterende, især når man gerne vil være sammen med vennerne, og det måske er lidt stressende derhjemme.

De fleste ældre søskende får automatisk ansvar, og det kan godt være lidt hårdt, når de selv vil være sig selv. Men det er noget man lidt må acceptere, og en skønne dag, så bliver dine søskende også ældre og så tager de ansvar.

Er selv den mindste i familien, og er sikker på, at min bror også var træt af mig til tider, da jeg var ligeglad med alt. Hvis dine forældre har søskende, så kan du høre dem ad, og se hvordan deres barndom var. De har sikkert været igennem det samme.

Med hensyn til at komme hjem kl. 18.30, så er det forholdsvis sent i forhold til da jeg var yngre. Jeg skulle være hjemme kl. 17.00, og hvis jeg ikke spiste hjemme, så skulle jeg skrive det i god tid. Du kunne lave nogen aftaler med dine forældre omkring, at blive ude lidt oftere og spise hos vennerne. Kan godt forstå, at de bliver irriteret på dig, da de har købt ind og lavet mad, og så kommer du ikke hjem. Men igen, det kan I jo snakke om, hvis I laver en aftale.

Jeg læste også i brevet, at du synes det er lidt fjollet eller latterligt, at I alle skal være samlet til aftensmaden, men det er forskelligt fra hustand til hustand.

Jeg kender flere venner, som faktisk ikke spiser sammen som en familie. De synes det var fedt til at starte med, men nu savner de at være sammen som en familie.

Det er på grund af, at man måske er ude i weekenderne, eller forældrene er på arbejde eller lignende.

Synes derfor du skal nyde det, selvom det også kan være lidt trættende.

Håber I finder en løsning.
Kærlig hilsen

Marie-Louise 19 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.

Jeg er en dreng, som har det sådan OK med mange ting, men selvom jeg vasker mig tit, synes jeg, at jeg lugter under armene og mine tæer bliver hurtigt sure.

Det gider jeg jo ikke.
Hvad skal jeg gøre ved det?

Jeg vil også gerne være lidt lækker, for jeg er nemlig vild med en sød pige.

Venlig hilsen
A - dreng 16 år.

Svar

Hej A-dreng,

Det er fuldstændig normalt, at man oplever »forøget kropslugt« i løbet af teenage-årene.

Det er godt, at du ellers har det godt.

Udover det, kan der være nogen forskellige forklaringer og løsninger. Først og fremmest kan det være noget med din beklædning.

Det kan være, at dine sko ikke tillader din fødder at »ånde«.

Det kan også være for meget eller stramt tøj.

Derudover kan et bad om dagen hjælpe. Det kan også være, at du kan drage nytte af deodoranter eller antiperspiranter.

Dog kan det godt være, at de får dig til at svede mere, hvis du stopper med at bruge det.

Hvis du stadig synes det er slemt, kan du også med fordel snakke med lægen om det. Der findes nemlig også andre alternativer.

Jeg ønsker dig held og lykke i hvert fald. Hvis du stadig har brug for hjælp, skriver du bare igen.

Mvh
Oliver Madsen, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.

De driller, dem fra klassen, fordi jeg er vild med en pige fra to klasser under os.

Jeg synes ikke de kan tillade sig at drille med det, for hun er meget sød og virker lidt ældre end hendes alder.

Jeg har kun snakket med hende, vi kommer ikke sammen, men det vil jeg gerne. Skal jeg spørge hende?

Hun går i 7. klasse.
Vh.
A..... fra 9.

Svar

Hej A.....

Det lyder da også irriterende, eftersom det er lidt personligt. Men ofte så er de bare jaloux, da de selv ønsker en kæreste/flirt.

Du nævner at I har snakket sammen, men nu ved jeg jo ikke hvor lang tid, så derfor er det lidt hurtigt, at spørge om I burde komme sammen.

Man skal nemlig passe på, at skynde sig med et forhold. Synes du skal lære hende godt at kende!

I kan mødes lidt oftere og se hvad der sker, med mindre I allerede gør det.

Man kan nemlig hurtig blive overrasket over hvem kæresten faktisk er eller indse, at hun ikke er den rigtige.

Taler nemlig selv af erfaring.
Byg et godt forhold op med hende og ignorer drengene for klassen.

Håber på det bedste.
Kærlig hilsen

Marie-Louise 19 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.

Jeg har en lillesøster på 10 år.

Hun kan være lidt pylret.
Vi går i den samme skole.

Jeg går i 8. klasse.
Problemet er at nogen gange kommer hun rendende, fordi hun er ked af det og vil have hjælp af mig.

Men det er ikke altid jeg kan det - eller vil det.

Jeg føler det er lidt flovt over for klassekammeraterne, at hun kommer rendende.

Jeg vil gerne hjælpe hende, men det er blevet for meget!

Jeg har ikke fortalt nogen om det, så hvad tror I, jeg kan gøre ved det?

Kh.
Pigen på 15 år.

Svar

Hej Pigen på 15 år.

Jeg kender selv situationen, som du står i.

Som du nok ved, er det fordi at din lillesøster ser op til dig. Uheldigvis er problemet med det, at de ofte kan søge om hjælp til situationer, som de selv ville kunne løse.

Selvfølgelig vil man som storesøster altid gerne være der for ens lillesøster, men fra personlig erfaring ved jeg, at det er bedst, at de lærer at stå på egne ben.

Jeg foreslår derfor, at du tager en snak med din søster. Sig, at du gerne vil hjælpe hende, men at hun må prøve selv at løse sine egne problemer først - og at du går ud efter 9. klasse, så der vil du heller ikke kunne hjælpe hende mere.

Hun skal nok klare det, men hvis du har overskuddet, så spørg ind til hendes dag i skolen, så får I håndteret evt. konflikter hjemme.

Jeg håber du kan bruge rådene til noget!

Mvh.
Oliver, den engang irriterende lillebror, Børnepanelet.

arrow Min lillesøster er forkælet: Børnepanelet giver godt råd
02. juni 2019 kl. 06:57 Opdateret: kl. 15:13
arrow Hjælp - ingen vil snakke med mig
24. februar 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 14:29
arrow Får et godt råd: Stedsøster får mere opmærksomhed
29. januar 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 16:56