24. november 2017
Humlebien er et eksempel på et af de truede insekter.
gallery icon

Se billedserie

Humlebien er et eksempel på et af de truede insekter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad det krible og krable på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad det krible og krable på Vestegnen
Vestegnen - 17. maj 2017 kl. 15:17
Af Christian Black-Storm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Leder af Quark Naturcenter i Hvidovre leverer natur-inspiration til børn og voksne på Vestegnen. Og det vil krible og krable, skriver han i sit indlæg:

Maj måned er blevet landsdækkende krible-krable måned. Naturvejlederforeningen har sammen med DR Ramasjang fokus på at få lokket alt fra skolefritidsordninger og skoler til småbørnsfamilierne ud i naturen - på smådyrsjagt i den nære natur, til lands, til vands og i luften!

Men hvad er meningen med galskaben? Visionen for projektet Krible Krable er, at børn, uanset om de bor i byen eller på landet, bliver inspireret til at undersøge og udforske den nære natur og dens beboere gennem spændende aktiviteter, nysgerrighed, leg og læring.

Bagtanken er naturligvis at sætte større fokus på biodiversiteten i landet. Lige nu uddør arter hurtigere end nogensinde før. De fleste arter trues, fordi deres levesteder forsvinder eller forandres på grund af menneskets indgreb. Det kan være koralrev eller regnskov, men også her i Danmark forsvinder vigtige levesteder som vandhuller, stenrev, overdrev, heder, engen og gamle skove. Vi effektiviserer og »rydder op« i naturen, hvad enten det er på marken eller i haven.

Humlebien er et eksempel på et af de truede insekter, fordi deres naturlige levesteder forsvinder og på grund af den øgede mængde sprøjtegift vi bruger på marken, i skoven og i haverne.

Vi har 21 arter af redebyggende humlebier i Danmark.

Humlebier er sociale, dvs. de lever i et velorganiseret samfund med en dronning, arbejdsbier (sterile hunner) og droner (hanner).

Humlebiens dronning når aldrig at blive mere end ét år gammel og må leve et hektisk liv i naturen. Dens liv begynder med en befrugtning om efteråret, herefter overvintrer de unge dronninger i en tør, lille hule i et stendige, en jordhule, en bladbunke eller lignende. De kommer ud i det tidligste forår og begynder straks at producere æg og lede efter et godt sted til at opbygge en ny koloni.

I løbet af sommeren flyver de små pelsklædte og tungt lastede brumbasser fra blomst til blomst og samler pollen og nektar. Humlebierne er særdeles effektive i spredningen af pollen og dermed bestøvningen af blomster, frugttræer og andre nytteplanter.

I løbet af sommeren kan der komme op imod 400 flittige humlebier i en koloni.

Inden vinteren kommer og kolonien dør, bliver der udklækket en række unge dronninger og en flok droner som skal parre sig. De unge dronninger overvintrer og skal sikre koloniens overlevelse.

Hvordan kan vi hjælpe med at sikre biodiversiteten i vores lokalområde?

Man kan som altid begynde med sin egen have.

Sørg for at lad dele af græsset vokse vildt, det giver hurtigt nogle nye tilflyttere og du sparer oven i købet lidt på havearbejdet.

Lad også gerne en bunke haveaffald ligge i et hjørne af haven, her er der masser af arter der ynder at være. Her taler vi om bænkebidere, skolopendre og andre spændende smådyr.

Blomster er flotte og mange af dem tiltrækker de flyvende insekter, du skal dog huske at undgå sprøjtemidler.

Har du en lille håndværker gemt i maven, så kan du også forsøge dig med at bygge insekthoteller eller en redekasse til humlebien. Man kan blandt andet finde inspiration på www.friluftsraadet.dk og på www.aktiv.dn.dk/media

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk