22. oktober 2018
En kvinde blev overfaldet i Rødovre natten mellem lørdag og søndag. Nu søger Vestegnens Politi efter vidner.
En kvinde blev overfaldet i Rødovre natten mellem lørdag og søndag. Nu søger Vestegnens Politi efter vidner.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde overfaldet og forsøgt voldtaget på vej hjem fra fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde overfaldet og forsøgt voldtaget på vej hjem fra fest
Vestegnen - 31. juli 2018 kl. 09:53
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestegnens Politi vurderer, at det var et forsøg på voldtægt, da en ung kvinde natten mellem lørdag og søndag blev overfaldet i Rødovre.

Nu søger politiet vidner i sagen.

Overfaldet skete omkring klokken 01.30 natten mellem lørdag den 28. juli og søndag den 29. juli. Det lykkedes den 21-årige kvinde at skræmme de to gerningsmænd væk fra Tårnvej ved nummer 10, hvor hun blev overfaldet.

Den 21-årige kvinde var til fods på vej hjem efter en sommerfest på Rødager Bodega. Umiddelbart inden overfaldet gik kvinden alene ad Rødager Allé mod Tårnvej 10.

Om gerningsmændene er fulgt efter hende, er endnu ikke fastslået. I sin efterforskning er Vestegnens Politi ved at gennemgå videomateriale, blandt andet fra bodegaen.

Den 21-årige kvinde har fortalt politiet, at den ene mand prøvede at tvinge tøjet af hende i en kælderskakt på Tårnvej ved nr. 10, der ligger tæt på Roskildevej, mens den anden holdt vagt på gaden.

Hun råbte op og gjorde modstand, og det fik dem til at opgive deres forehavende og stikke af ad Tårnvej mod nord i retning mod Rødovre Centrum.

Hun beskriver dem begge som 25-30 år, 170-180 cm høje, almindelige af bygning, med sort hår og af anden etnisk oprindelse end dansk. Den ene var iført en hvid skjorte og hvide lange bukser - den anden en blå t-shirt.

- Hvis nogen har set eller hørt noget i forbindelse med episoden på Tårnvej ved nr. 10, har set de to mænd i området eller i øvrigt ved noget om det skete, så kontakt os gerne, siger politikommissær Andreas Mollerup Christiansen.

Vestegnens Politi kan kontaktes døgnet rundt på telefon 43861448.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk