18. oktober 2019
Pablo Picasso, Liggende nøgen kvinde, 1932. Olie på lærred. Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso / VISDA 2019
gallery icon

Se billedserie

Pablo Picasso, Liggende nøgen kvinde, 1932. Olie på lærred. Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso / VISDA 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstneren og hans modeller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstneren og hans modeller
Vestegnen - 10. oktober 2019 kl. 10:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kunstmuseet Arken i Ishøj udstiller en perlerække af Picassos bedste værker fra 12. oktober.

Påklædte og afklædte, kurvede og kantede, sovende og seende.

Den spanske kunstner Pablo Picasso viser gennem syv årtier kvindekroppen som en farverig metamorfose - fuld af længsel og vilje, begær og erotik.

Særudstillingen »Elsket af Picasso - Kærlighedens magt« tager relationen mellem en af verdenshistoriens største malere og hans modeller op og nyfortolker Picassos kvindeskildringer. Den berømte kunstners kvindeportrætter rejser spørgsmål, som er højaktuelle i dag, hvor flere og flere diskuterer køn, privilegier og identitet i ligestillingens og feminismens navn.

Arkens Picasso-udstilling sætter fokus på kvinderne i portrætterne, deres betydning for Picassos vilde stilbrud og på komikken i hans dramatiske iscenesættelser.

Erotisk tørst og brændende begær

Pablo Picasso er berømt for sin evne til kunstnerisk fornyelse og berygtet for sit kompromisløse liv.

Picassos kunstneriske udvikling og stilistiske nybrud følger hans kærlighedsliv - og det går ikke stille af. I banebrydende og udtryksfulde malerier tolker Picasso familielivet, børnene, berømmelsen, kunstneridentiteten, kærligheden og kriserne.

Særligt ét motiv vender han tilbage til igen og igen: den nøgne kvindekrop, alene eller i samspil med kunstneren. Med afsæt i et af kunsthistoriens mest ikoniske motiver - maleren og modellen - skildrer Picasso lysten til at se og blive set. Han viser vores erotiske tørst og evige fascination af hinandens kroppe samt de lystbetonede, insisterende blikke som opstår i samspillet mellem parterne.

Mere end muser
»Elsket af Picasso - Kærlighedens magt« udfordrer magtbalancen mellem kunstneren og hans modeller og ser med nye øjne på Picassos skildringer af dem, som han elskede.

Picasso fremstiller kvindernes styrke, følelsesliv, nydelse og vrede med stor indlevelse, og han iscenesætter sin egen rolle som kunstner med selvironi og humor.

Arkens udstilling fortæller for første gang historierne om Olga Khokhlova, Marie-Thérèse Walter, Dora Maar, Françoise Gilot og Jacqueline Roque som mere end Picassos muser og foretrukne motiver.

Mesterværker fra Paris
Arkens store Picasso-udstilling præsenterer talrige mesterværker fra Musée national Picasso-Paris' enestående samling.

Udstillingen tæller både maleri, tegning, skulptur og grafik samt historiske filmklip, fotos, digte og et fotoalbum. Der venter en storslået Picasso-oplevelse, når »Elsket af Picasso - Kærlighedens magt« fra den 12. oktober indtager Arkens sale.

Udstillingen er skabt i samarbejde med Musée national Picasso-Paris.