27. maj 2019
Mange små og mellemstore virksomheder på Vestegnen - fx håndværkere - har behov for en digital opgradering, og den har de nu mulighed for at få gratis.
Mange små og mellemstore virksomheder på Vestegnen - fx håndværkere - har behov for en digital opgradering, og den har de nu mulighed for at få gratis.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommuner vil ruste Vestegnens virksomheder til fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommuner vil ruste Vestegnens virksomheder til fremtiden
Vestegnen - 08. januar 2019 kl. 14:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En række kommuner på Vestegnen tilbyder lokale virksomheder en gratis opgradering af deres digitale viden. Det sker i samarbejde med Google Succes Online.

Hele idéen er, at også små og mellemstore firmaer bliver set og besøgt på internettet. Bag initiativet står kommunerne Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Albertslund, Herlev, Glostrup, Rødovre og Ishøj i samarbejde med Google Succes Online.

Det hele starter med en konference i kulturhuset Kilden i Brøndby torsdag den 24. januar, som åbnes af borgmester Kent Magelund.

Over halvdelen af al detailhandel i Danmark ventes at komme til at foregå digitalt i 2020. Derfor vil det blive markant sværere at drive en succesfuld virksomhed, hvis man ikke har en god tilstedeværelse på nettet. Der er et stort behov blandt fx murere, cykelhandlere og alle mulige andre små og mellemstore lokale virksomheder på Vestegnen for at have helt styr på at være på nettet og sociale medier.

Derfor arrangerer Google sammen med Vestegns-kommunerne nu konferencen »Din Virksomhed Online 2019« og efterfølgende syv workshops, hvor lokale virksomheder gratis kan deltage og få opgraderet deres viden på området.

- Når vi tidligere har afholdt lignende arrangementer for vores erhvervsliv, har interessen været meget stor. Så der er ingen tvivl om, at vores virksomheder på Vestegnen - også de mindre og enkeltmandsvirksomhederne - gerne vil dygtiggøre sig og være synlige for deres kunder på nettet. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan tilbyde dem et gratis forløb på et højt niveau, hvor de kommer hjem med værktøjer, der kan omsættes med det samme, siger Brøndbys borgmester Kent Magelund.

Også Glostrup Kommunes borgmester, John Engelhardt, opfordrer de lokale virksomheder til at gøre nytte af det spændende digitale forløb:

- Den industrielle revolution 4.0 og digitalisering har været temaer på Glostrup Kommunes erhvervskonferencer, som har vakt meget stor interesse. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med konferencen og de syv workshops nu kan tilbyde vores virksomheder at styrke deres digitale tilstedeværelse. Det kan der være stor værdi i for mange, siger John Engelhardt.

Der er plads til 300 deltagere på konferencen, hvor man vil møde digitale frontløbere og vækstvirksomheder og høre om hvordan en lille eller mellemstor virksomhed - uanset branche - kan skabe succes på internettet. Som opfølgning på konferencen afholdes syv digitale workshops rundt om i de samarbejdende kommuner. Her underviser digitale eksperter mindre hold i fx e-handel, søgemaskinemarkedsføring og webanalyse. Vinklen er praktisk og funderet i virksomhedernes niveau og ambitioner.

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på www.googlesuccesonline.dk/event/dinvirksomhedonline

Bag initiativet Google Succes Online står Google i samarbejde med blandt andet Erhvervsstyrelsen, Dansk Industri og Dansk Erhverv.