30. maj 2020
Byrådet i Ishøj har vedtaget at afsætte en pose penge til konsulentydelser, der skal hjælpe fiber på vej til kommunens borgere og virksomheder.
Byrådet i Ishøj har vedtaget at afsætte en pose penge til konsulentydelser, der skal hjælpe fiber på vej til kommunens borgere og virksomheder.
Foto: Kristian Kirk Mailand/Maimento
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune vil hjælpe fiber på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune vil hjælpe fiber på vej
Vestegnen - 12. januar 2020 kl. 15:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgere og virksomheder skal have mulighed for højhastighedsinternet i form af fiber indenfor en kort periode.

Det er ønsket fra Ishøj Byråd, der netop har besluttet at afsætte 600.000 kroner til at få ført kommunens fiberstrategi hurtigt ud i livet. Strategien beskriver de måder, hvorpå kommunen kan hjælpe fiber på vej.

Kommunen må ikke selv udrulle fiber, men den må gerne på forskellige måder gøre det nemmere for private leverandører at komme ind i Ishøj.

En af de første opgaver bliver at hjælpe de leverandører, der er interesseret i at lægge fiber i Ishøj.

- Det er nødvendigt at bruge nogle ekstra penge på fiberstrategien fra kommunens side, hvis vi ønsker at få fiber i Ishøj indenfor en overskuelig periode. Det sker ikke af sig selv. Det viser erfaringerne fra andre kommuner. Vi skal fx være parate til at hjælpe, så kontakten med kommunen bliver så gnidningsfri som muligt for fiberleverandører og borgere, siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

En forudsætning for, at fiberleverandørerne vil udrulle fiber er, at de får tilslutning til udrulning fra en tilstrækkelig stor procentdel af borgerne. Når interessen er der, er der flere ting, som en kommune kan gøre for at speede processen op.

De afsatte midler vil sikre, at det er nemt for borgere, virksomheder og fiberleverandører at henvende sig til kommunen med spørgsmål om fiberudrulning, og at der kan ske en hurtig håndtering. Udrulning af fiber sker i tæt samarbejde med brugerrådet for Ishøj Fællesantenne.

Eksempler på, hvilke opgaver kommunen forventer at igangsætte for at fremme udrulning af fiber:

- Oprette og vedligeholde en platform på kommunens hjemmeside, der informerer om muligheder for fiberudrulning.

- Afholde borgermøder, hvor der informeres om muligheder for fiber og mulige leverandører.

- Bygge bro mellem grundejere, grundejerforeninger, boligselskaber og leverandører.

- Kontakte kommunens virksomheder og afdække deres ønsker og behov til fiber og inddrage dette i den samlede fiberudrulning.

- Kortlægge dækningen i kommunen, herunder identificere eventuelle blinde pletter i kommunens fiberdækning, og afdække mulige løsninger for dækning af disse områder.

- Dialog og internt samarbejde på tværs i kommunen om nedlægning af tomrør, og om procedurer for blandt andet gravetilladelser og samgravning.

En del af fiberstrategien er afklaringen af, om et salg af Ishøj Fællesantenne kan understøtte fiberudrulningen i kommunen. En model for fællesantennens fremtid forventes at blive besluttet inden sommerferien.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?