26. juni 2019
Ishøjs borgmester foran bygningen på Vejlebrovej 45: - Det er en investering i fremtidens velfærd i Ishøj, siger Ole Bjørstorp.
gallery icon

Se billedserie

Ishøjs borgmester foran bygningen på Vejlebrovej 45: - Det er en investering i fremtidens velfærd i Ishøj, siger Ole Bjørstorp.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune i millionhandel: - En investering i fremtidens velfærd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune i millionhandel: - En investering i fremtidens velfærd
Vestegnen - 26. februar 2019 kl. 12:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I december 2018 købte Ishøj Kommune en stor grund med tilhørende bygninger i hjertet af byen. Nu går kommunen i gang med at realisere planerne for området.

arrow Læs også: Uddannelse for unge: Rykker sammen og investerer millioner

- Det er en investering i fremtidens velfærd i Ishøj.

Sådan lyder ordene, når Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj, kort skal beskrive planerne for den cirka 20.000 kvadratmeter store grund på Vejlebrovej 45, som kommunen købte i december 2018.

Grunden, som er placeret blot et stenkast fra stationen og bycentret, blev købt af Next Uddannelse for 57,5 millioner kroner og rummer flere bygninger med en samlet størrelse på 12.000 kvadratmeter.

- Det er en af de større investeringer, som vi har foretaget i de seneste år, men jeg er overbevist om, at pengene er givet godt ud. Vi er en kommune i vækst, og vi kan se, at sammensætningen af vores borgere vil ændre sig i de kommende år, så vi får flere ældre og børn. Købet af denne grund er et tegn på, at vi udviser rettidig omhu og forsøger at tænke udviklingen af kommunen mere smart og sammenhængende, siger Ole Bjørstorp.

Sundhed og trivsel

Kommunen har allerede en overordnet vision for området, men i løbet af foråret vil kommunen udarbejde en detaljeret plan, som skal beskrive, hvordan de mange nye arealer kan bruges bedst muligt - både økonomisk og praktisk.

- Nu skal vi i gang med at lægge det store puslespil. Det overordnede tema er sundhed og trivsel, og vores mål er at skabe en ny, sammenhængende bydel i bymidten, hvor vi vil samle en række af kommunens velfærdsopgaver samme sted og gøre dem mere tilgængelige for borgerne. Det handler om, at vi som kommune skal være til stede dér, hvor borgerne allerede færdes, siger Ole Bjørstorp.

Det forventes, at det nye område skal have en række »huse« med forskellige kommunale aktiviteter - både nye og eksisterende. Vejlebrovej 45 skal i de kommende år lægge grund til blandt andet et sundhedshus, et foreningshus, et ungehus, et børnehus og et hus for public service.

Sundhedshuset skal omfavne blandt andet den kommunale hjemmepleje, et genoptræningscenter, et hjælpemiddeldepot og et helt nyt sundheds- og lægecenter.

- Vi vil gerne knytte velfærdstilbud og aktiviteter, som fagligt ligger tæt på hinanden, fysisk sammen også. Det giver for eksempel rigtig god mening, at hjemmeplejen, genoptræningscentret og lægerne er tæt på hinanden. Dermed kan vi både skabe synergi og sammenhæng mellem flere kommunale aktiviteter og bruge vores kvadratmetre klogt, siger borgmester Ole Bjørstorp.

Foreninger får fælles faciliteter

Udover de mange sundhedstilbud vil kommunens nye ungeenhed, som skal hjælpe flere unge i uddannelse og job, få adresse på Vejlebrovej 45.

Desuden forventes en række foreninger at flytte ind i bygningerne, hvor de kan komme tættere på andre lokale foreninger og benytte sig af nye, fælles faciliteter.

Også nogle af kommunens såkaldte public service-tilbud - blandt andet borgerservice - forventes at få plads i de nye lokaler, men der også er planer om en ny dagsinstitution.

Endelig forventes det, at noget af grunden skal sælges til byggeri af nye boliger for at gøre plads til Ishøjs voksende indbyggertal.

Mennesket er i centrum

- Jeg tror, at vores borgere vil opleve rigtig meget aktivitet i området i den nærmeste fremtid. Vi skal i gang med et meget ambitiøst stykke arbejde, som vil gøre Ishøj til en endnu mere attraktiv kommune om nogle få år, siger Ole Bjørstorp, som understreger, at planlægningen og forvandlingen af Vejlebrovej 45 sker med mennesket og borgerne i centrum.

- Vi har stort fokus på, at borgerne kan genkende sig selv i vores nye bydel. Vi har stor opmærksomhed på, at sundhed og trivsel forudsætter, at mennesker skal have mulighed for at mødes i meningsfulde fællesskaber og netværk. Den filosofi forsøger vi at tænke ind i Vejlebrovej 45, siger Ole Bjørstorp.

Området og bygningerne på Vejlebrovej 45 vil formelt blive indviet til sommer, og lige nu er en åben navnekonkurrence i gang. Alle kan komme med navneforslag frem til 14. marts.

arrow Køber stor grund: Gør klar til nyt bycentrum
20. december 2018 kl. 13:28 Opdateret: kl. 13:28