22. oktober 2019
Husalfen Tylde alias Matilde Segato, eventkoordinator på Magisk Gilde, tager imod i Kulturhuset Brønden, når der magien og fantasien hyldes den 27. april. Foto: Sole Nørgaard Feilberg
Husalfen Tylde alias Matilde Segato, eventkoordinator på Magisk Gilde, tager imod i Kulturhuset Brønden, når der magien og fantasien hyldes den 27. april. Foto: Sole Nørgaard Feilberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom til magisk gilde på trolddomsskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom til magisk gilde på trolddomsskole
Vestegnen - 22. april 2019 kl. 10:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 27. april forvandles Kulturhuset Brønden til Brøndbys egen trolddomsskole. Vær med, når dørene åbner til et magisk gilde med Harry Potter-quiz, fordelingsceremoni, quidditch og andre magiske aktiviteter.

Lige nu arbejder husalfen Tylde på højtryk i Kulturhuset Brønden. Alt skal nemlig være klar til »Magisk Gilde«, hvor der venter en fortryllende oplevelse for alle, der interesserer sig for trolddomskunst og magi.

Deltag i trolddomsskolens fordelingsceremoni, tag en bid af en magisk muffin, og find ud af hvilket af de fire trolddomshuse i Brønnheim, man tilhører. For at deltage i den officielle fordelingsceremoni på scenen, skal man skynde sig at få fingrene i én af de særlige billetter på Oplevbrondby.dk. Billetten er gratis, men findes kun i et begrænset antal.

Der vil være magiske muffins til alle på dagen, så ingen går hjem uden at finde ud af hvilket hus, de tilhører.

Derudover kan man møde husalfen Tylde, teste ens Harry Potter-viden i en udfordrende quiz, øve sig på troldmandssporten quidditch med holdet Quidditch Copenhagen, lave en tryllestav, brygge farverige eliksirer og prøve kræfter med andre kreative og magiske aktiviteter.

Arrangørerne opfordrer alle besøgende til at trække i deres mest fortryllende gevandter (men man må også godt komme, som man er). Gå ikke glip af en fortryllende dag, hvor fantasien og magiens verden hyldes.

Det foregår lørdag den 27. april fra 12.00-16.30 i Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60 i Brøndby Strand. Oplevelsen er gratis og henvender sig mest til børn mellem 7 og 13 år, men magikere i alle aldre er selvfølgelig velkomne.