16. september 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom med til Elvis-koncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom med til Elvis-koncert
Vestegnen - 20. august 2019 kl. 14:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Birkelundladen på Damgårdsvej i Albertslund vil emme af rock og roll for fuld udblæsning søndag den 25. august kl. 13:00, når Elvis On My Mind med Brian Trøjborg går på scenen.

Det bliver et show, der er fyldt med hoftevrik, tørklæder, fed musik og ikke mindst masser af fest og farver.

Brian Trøjborg med Elvis On My Mind har det rette »look«, har stemmen, har bevægelserne og ikke mindst et fantastisk orkester bag sig. Med fire yderst professionelle, rutinerede og dygtige musikere, samt dygtige korpiger er det den helt rigtige cocktail for dette Elvis-show.

Det er en kronologi spækket med en perlerække af hits, lige fra Elvis' gennembrud og til slutningen af hans lange karriere. Det er et must for enhver Elvis-fan. Man behøver ikke tage til Las Vegas, men bare komme til Birkelundladen og få en storslået oplevelse.

Albertslund Kommune har støttet arrangementet økonomisk.

Dørene åbnes kl. 12.00.
Man kan læse mere på www.kulturhusetbirkelundgaard.dk