20. maj 2019
Politiet har også fokus på bilister, der kører med narko i blodet.
Politiet har også fokus på bilister, der kører med narko i blodet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kørte slingrende: Taget for narkokørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kørte slingrende: Taget for narkokørsel
Vestegnen - 14. maj 2019 kl. 08:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke kun spirituskørsel, som Vestegnens Politi har fokus på, når patruljebilerne kører rundt. I stigende grad bliver bilister også taget i narkokørsel.

Lørdag den 11. maj om aftenen rykkede en politipatrulje ud til en anmeldelse om mulig spirituskørsel på Søndre Ringvej i Vallensbæk Strand. En opmærksom bilist havde set en forankørende bilist køre meget slingrende, hvorfor han kontaktede politiet.

Patruljen standsede bilisten - en 42-årig mand - og skønnede ham narkopåvirket. Han blev sigtet og anholdt for narkokørsel, og kørt til politigården i Albertslund til udtagelse af blodprøver. Han erkendte delvist på dette tidspunkt i sagen.

En anden sigtelse for narkokørsel kom natten til lørdag den 11. maj. Her standsede en politipatrulje en 21-årig mandlig bilist på Læhegnet i Albertslund, idet han kørte i høj fart. Manden blev skønnet narkopåvirket, og han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til udtagelse af blodprøver. Han blev desuden sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte i øjeblikket. I forbindelse med anholdelsen erkendte han også narkokørsel.