1. december 2020
En 35-årig mand fra Hvidovre er blevet dømt for at køre rundt med en pistol.
En 35-årig mand fra Hvidovre er blevet dømt for at køre rundt med en pistol.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kørte rundt med pistol: Skal to og et halvt år i fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kørte rundt med pistol: Skal to og et halvt år i fængsel
Vestegnen - 22. november 2020 kl. 06:59
Af Peter Erlitz

En 35-årig mand fra Hvidovre var helt klar over, at han havde dummet sig, da han i oktober kørte rundt med en pistol i bilen.

Da han den 22. oktober blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, tilstod han både den ulovlige våbenbesiddelse og en række andre forhold, og hans ønske var at få afsagt en dom på stedet, så han kunne komme i gang med afsoningen.

Det modsatte anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi sig dog, fordi man ønskede at undersøge pistolen nærmere, inden der blev rejst tiltale. Grundlovsforhøret endte dermed i en varetægtsfængsling og en senere retssag.

Den 35-årige mand var utilfreds - han ville gerne have sagen ud af verden og komme videre. Nu er dommen så, en lille måneds tid senere, blevet afsagt. Den 35-årige mand er idømt to og et halvt års fængsel. Han modtog dommen og er nu sendt til omgående afsoning.

Bil blev ransaget

Den 35-årige mand kom sent onsdag eftermiddag den 21. oktober kørende i en bil, selv om han er frakendt førerretten. På Høvedstensvej i Hvidovre blev han standset af en patrulje fra Vestegnens Politi.

I bilen fandt politibetjentene blandt andet en pistol, der dog ikke var skarpladt, syv patroner, et knojern og lidt hash. Ved en ransagning i hans hjem fandt politiet en mængde dopingmidler.

Den 35-årige har forklaret, at han havde købt pistolen for cirka 3.500 kroner - nærmest som en slags souvenir. Han understregede, at han ikke havde til hensigt at bruge pistolen overhovedet, og at han faktisk ikke vidste, om det var en gaspistol eller et rigtigt skydevåben. Han havde ikke tænkt over, at han havde pistolen liggende i bilen, da han kørte rundt i Hvidovre.

Knojernet var også en slags souvenir, købt for lang tid siden på en ferie sydpå.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?