24. april 2019
En 33-årig mand blev sigtet for flere ting i forbindelse med et færdselsuheld i Brøndby Strand. Foto: Kim Matthai Leland
En 33-årig mand blev sigtet for flere ting i forbindelse med et færdselsuheld i Brøndby Strand. Foto: Kim Matthai Leland
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kørte ind i lyskurv: En sværm af sigtelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kørte ind i lyskurv: En sværm af sigtelser
Vestegnen - 21. marts 2019 kl. 07:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 33-årig mand blev mødt af en sværm af sigtelser, efter han sent mandag aften kørte galt i Brøndby Strand.

Mandag den 18. marts kl. 23.58 rykkede en politipatrulje fra Vestegnens Politi ud til en anmeldelse om et mindre solo-færdselsuheld på Brøndbyvester Boulevard i Brøndby Strand. En opmærksom borger havde set en 33-årig mandlig bilist køre ind i en lyskurv, hvorefter borgeren kontaktede politiet.

Ved patruljens ankomst havde den mandlige bilist efterladt sin bil og var løbet fra stedet. Det lykkedes dog betjentene at finde den 33-årige bilist, og politifolkene skønnede, at han var narko- og alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narko- og spirituskørsel.

Manden blev ligeledes sigtet for overtrædelse af knivloven, idet han havde en hobbykniv på sig, overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, idet han havde narko på sig og overtrædelse af straffeloven, idet han råbte skældsord efter en politibetjent og truede borgeren på livet. Da den 33-årige var flygtet fra et færdselsuheld, blev han også sigtet for dette.

Den 33-årige blev kørt til politigården i Albertslund, blandt andet for at få udtaget blodprøver.

Han nægter alle sigtelser, oplyser Vestegnens Politi.