17. oktober 2019
Ishøj Kommune har købt denne grund af uddannelsesinstitutionen Next.
gallery icon

Se billedserie

Ishøj Kommune har købt denne grund af uddannelsesinstitutionen Next.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køber stor grund: Gør klar til nyt bycentrum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køber stor grund: Gør klar til nyt bycentrum
Vestegnen - 20. december 2018 kl. 13:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med købet af en stor grund med tilhørende bygninger i hjertet af Ishøj, vil kommunen ruste sig til fremtiden og skabe nyt liv i centrum af kommunen.

arrow Læs også: Kommune i millionhandel: - En investering i fremtidens velfærd

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp satte torsdag sin underskrift på en købsaftale, som fra den 31. december gør Ishøj Kommune til ny ejer af en cirka 20.000 kvadratmeter stor grund nær Ishøj Station. Med i købet er også flere bygninger med en samlet størrelse på cirka 12.000 kvadratmeter.

- Der er tale om et ambitiøst, strategisk træk, som i de kommende år vil gøre Ishøj til en endnu mere attraktiv kommune - til glæde for vores borgere, siger Ole Bjørstorp om købet af grunden og bygningerne på adressen Vejlebrovej 45, som hidtil har tilhørt uddannelsesinstitutionen Next.

Ishøj Kommune kommer til at betale 57,5 millioner kroner for grunden og bygningerne, der har en central beliggenhed i kommunen - blot et stenkast fra Ishøj Station og bycentret.

- Området har en fantastisk placering i hjertet af kommunen. Med købet får vi mulighed for at skabe et nyt, sammenhængende byrum og samle flere af de kommunale tilbud i en central del af byen, hvor borgerne allerede færdes eller let kan komme til, siger Ole Bjørstorp.

Med de nykøbte bygninger får Ishøj Kommune råderet over flere nye bygninger. Planen er, at nogle af bygningerne skal renoveres, ombygges eller vige pladsen for helt nyt byggeri.

- Det er et stort puslespil, som vi nu skal lægge, for det handler om at bruge kvadratmetrene klogest - både for borgernes og økonomiens skyld, siger borgmester Ole Bjørstorp.

En del af det nye område er tiltænkt byudvikling og skal bruges til byggeri af nye boliger, som vil få en af Ishøjs mest attraktive placeringer tæt på transport og indkøb.

Desuden vil området danne ramme om en ny daginstitution med plads til cirka 200 børn og forhåbentligt endnu et nyt læge- og sundhedscenter.

- Ishøj er en kommune i hastig vækst, og vi forventer, at vi får flere indbyggere i fremtiden. Vi har derfor brug for blandt andet flere boliger, daginstitutioner og sundhedstilbud, og jeg betragter købet af Vejlebrovej 45 som en klog investering i fremtidens velfærd her i Ishøj, siger Ole Bjørstorp.

Også en række af kommunens egne tilbud vil flytte ind på Vejlebrovej 45. Det gælder i første omgang blandt andet hjemmeplejen, genoptræningscentret og ungeenheden.

- Vi kan konstatere, at vi har brug for mere plads til vores kommunale tilbud, og med købet af Vejlebrovej 45 vil flere af kommunens velfærdstilbud få en god, central placering i byen. På den måde kan vi bringe kommunen og borgerne tættere på hinanden og samtidig sikre en bedre driftsøkonomi, siger Ole Bjørstorp, som også håber på, at de af kommunens tilbud, som fagligt ligger tæt på hinanden, kan nyde godt af at flytte tættere på hinanden.

- Jeg regner med, at de nye rammer også kan få skabt et stærkere samarbejde og flere faglige synergier mellem vores tilbud. Eksempelvis kan hjemmeplejen og genoptræningscentret få meget ud af at bo side om side, tror jeg, fordi de har en fælles faglighed, siger borgmester Ole Bjørstorp.

arrow Uddannelse for unge: Rykker sammen og investerer millioner
10. februar 2019 kl. 11:35 Opdateret: kl. 16:14