17. september 2019
Kortet viser den forventede støj i området fra de nuværende motorveje, Roskilde Lufthavn og Ring 5. Illustration: www.stopstoejen.dk
Kortet viser den forventede støj i området fra de nuværende motorveje, Roskilde Lufthavn og Ring 5. Illustration: www.stopstoejen.dk
Foto: Jens Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klart nej til ny motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klart nej til ny motorvej
Vestegnen - 26. marts 2019 kl. 10:39
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens flere kommuner på Vestegnen er store tilhængere af en ny motorvej - Ring 5 - fordi den kan aflaste blandt andet Køge Bugt Motorvejen og Motorring 3, så er man i Greve lodret imod.

Regeringens forslag til Fingerplan 2019 møder stor modstand i Greve. Den indeholder nemlig planer om at anlægge en ny motorvej, som skal gå tværs gennem kommunen. Det vil byrådet i Greve Kommune ikke være med til, og derfor har de indsendt et høringssvar med et meget klart budskab.

- Vi kan ikke acceptere, at der bliver bygget endnu en motorvej gennem vores kommune. Ring 5 beslaglægger knap 9 procent af vores areal og den giver os endnu flere støjgener, siger borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann.

Formålet med Ring 5 er at komme trængselsproblemer i hovedstaden til livs. Men Pernille Beckmann mener, at der er behov for mere langsigtede løsninger.

- Det er skruen uden ende. Hvis vi bliver ved med at centralisere alting, så kommer vi aldrig trængselsproblemerne til livs. I stedet kunne man flytte arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner til Greve og andre omegnskommuner. Det vil give en bedre udnyttelse af de eksisterende veje, siger Pernille Beckmann.

Fingerplanen har siden 1947 fastlagt de overordnede rammer for byudvikling i hovedstadsområdet.