15. december 2018
Et flertal af danskerne er klar til at acceptere Netflix-reklamer, hvis de får et billigere abonnement. Foto: Colourbox
Et flertal af danskerne er klar til at acceptere Netflix-reklamer, hvis de får et billigere abonnement. Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klar til reklamer i Netflix-serier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klar til reklamer i Netflix-serier
Vestegnen - 11. marts 2018 kl. 11:23
Af Niels Philip Kjeldsen, Søndagsavisen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Du sidder og hygger med din yndlingsserie på Netflix, og pludselig bliver programmet afbrudt af en reklameblok, der kører i et minuts tid. Det lyder utænkeligt og for nogle direkte uhyggeligt, men det behøver det ikke at være, mener et flertal af danskerne.

59 procent af de danskere, der i dag abonnerer på en streamingtjeneste, er nemlig klar til at acceptere reklameblokke af højst et minuts varighed, hvis bare den månedlige pris falder med 41 procent.

Sådan lyder konklusionen på en stor undersøgelse, som mediebureauet IUM har foretaget.

Det svarer til, at tjenester som Netflix og HBO Nordic falder fra 99 kroner til godt 58 kroner om måneden.

»Jeg tror ikke, det ligger lige rundt om hjørnet, men man skal aldrig sige aldrig. Netflix og HBO kan tjene enorme summer, hvis de lægger reklamer ind i deres tjenester, så det vil være fristende for dem på sigt,« siger Claus Bülow Christensen, digital analytiker hos TommorowsNextMedia, og uddyber:

»Men det er sådan noget, folk vil hade. Hele idéen med de her tjenester var i udgangspunktet, at man betalte et abonnement for at slippe for at se reklamer. Så jeg tror virkelig, at de vil være tilbageholdende med det,« siger han.

Første skridt taget i Danmark

Både Netflix og HBO har gentagne gange afvist, at det er aktuelt med reklamer i deres tjenester, men presset har været stigende.

I takt med at stadig flere forbrugere helt kvitter tv-pakker, bliver traditionelle tv-reklamer set af færre seere, og det betyder, at annoncørerne meget gerne vil have adgang til streamingtjenesternes seere.

»Der er ingen tvivl om, at Netflix og HBO har setuppet klar til at køre reklamer ind, men der er intet, der tyder på, at de gør det. Men jeg vil ikke udelukke, at vi på et tidspunkt ser abonnementer med reklamer i, hvor prisen så er lavere end på det rene produkt. Bliver konkurrencen for intens, så de skal finde nye måder at tjene penge på, er det her en oplagt vej,« siger Claus Bülow Christensen.

I Danmark indførte streamingtjenesten TV 2 Play en reklamemodel i september 2017. De tilbyder nu det rene abonnement uden reklamer for 129 kroner, men du kan også få et abonnement med reklamer af godt halvandet minuts varighed for 99 om måneden.

Det er den første model af sin slags i Europa.

»Kunderne har taget godt imod det, og vi er foran vores målsætninger for antallet af abonnenter. Reklamepakkerne udgør nu en ret pæn del af vores samlede brugerbase,« siger Stig Møller Christensen, salgsdirektør for betalings-tv og TV 2 Play.

Han bekræfter dog, at en del kunder fortsat er villige til at betale lidt ekstra for helt at slippe for reklamer.

»Det er det, mange kunder forventer af streaming, for det er også det, man får hos vores konkurrenter Netflix, Viaplay og HBO Nordic. Derfor skal vi også fortsat have en reklamefri tjeneste. Vi tilbyder bare valgfrihed. Hvis du kan se en ræson i at spare på abonnementet imod at se nogle få reklamer, så har vi også det produkt,« siger Stig Møller Christensen.

Fakta
  • Facebook er begyndt at producere serier, som skal vises gratis på Facebook. Her vil de tjene penge på at vise reklamer, som normalt kører i tv.
  • YouTube er også reklamefinansieret. Hvis man abonnerer på YouTube Red, betaler man dog for at slippe for reklamer.
  • I USA har streamingtjenesten Hulu en tjeneste med reklamer, som er billigere end den uden. Det samme har TV 2 Play indført i Danmark.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk