20. februar 2020
Kasper og de øvrige tre fra Sydkysten Gymnasium, der har fuldført talentprogrammet. Fra venstre Aylis Nisan Ôzkök, Kasper Rytter Olsen, Lena Nasir og Berfin Turan.
Kasper og de øvrige tre fra Sydkysten Gymnasium, der har fuldført talentprogrammet. Fra venstre Aylis Nisan Ôzkök, Kasper Rytter Olsen, Lena Nasir og Berfin Turan.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kasper havde noget at bevise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kasper havde noget at bevise
Vestegnen - 10. februar 2020 kl. 20:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg havde nok noget, jeg skulle bevise over for mine gamle lærere fra folkeskolen, forklarer Kasper Rytter Olsen om sin deltagelse i Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), som han netop har afsluttet. Han bliver htx-student fra Sydkysten Gymnasium i Ishøj til sommer og har siden 1.g været en del af talentprogrammet.

Havde man for fem år siden spurgt ham, om han i 2020 ville stå med både en studenterhue og et diplom fra ATU, havde svaret nok have været "nej". Her gik den unge mand fra Vallensbæk i 9. klasse, og det var ikke ligefrem superlativer som talentfuld og ambitiøs, der blev brugt til at beskrive ham:

- I folkeskolen gik det aldrig super godt, og jeg blev faktisk erklæret "ikke uddannelsesparat" i 9. klasse. Derfor rykkede jeg efter 9. klasse videre til 10. klasse, og her begyndte jeg at tage mig sammen, fortæller Kasper, som efter 10. klasse blev erklæret uddannelsesparat og startede på på htx-uddannelsen på Sydkysten Gymnasium i Ishøj.

Det hele værd

På gymnasiet var der hurtigt en lærer, som fik øjnene op for Kasper og opfordrede ham til at søge ind på ATU-programmet. I alt blev tyve elever opfordret til at søge ind, og af dem blev Kasper og tre andre elever optaget.

Siden har han sideløbende med gymnasiet og fritidsjobbet som teamleder på en ungdomsskole gået til forelæsninger, deltaget i workshops og besøgt virksomheder. Selvom det ind imellem har været hårdt, så har det været det hele værd:

- Der har da været dage, hvor det har været hårdt at skulle videre til undervisning efter skole, men jeg synes det har været fedt, for undervisningen har handlet om emner, som jeg selv har valgt og interesserer mig for, fortæller Kasper, der blandt andet har fulgt undervisning om jura, sociale medier, psykologi og ungdomsliv.

CBS eller politiet

Når studenterhuen til sommer er kommet i hus, skal han søge ind på en videregående uddannelse, og et af formålene med ATU er netop at være med til at afklare de unge i forhold til uddannelsesvalget efter gymnasiet.

- Man bliver præsenteret for en masse forskellige veje, man kan gå efter gymnasiet. Lige nu hælder jeg nok mest til en projektlederuddannelse på CBS. Jeg har dog også en drengedrøm, om at søge ind på Politiskolen, men i så fald skal det også have noget med ledelse at gøre, siger Kasper, som stadig har nogle måneder til at overveje fremtiden i. Til juni bliver han student, og indtil da kan han i hvert fald glæde sig over et par meget stolte forældre.

- Mine forældre er ret stolte. De har jo set mig gå fra at være lidt af en ballademager til at fuldføre et talentprogram. Det, synes de, er ret stort.