26. august 2019
Mange borgere lider af knogleskørhed uden at vide det. Og det betyder udgifter til både kommuner og sygehusvæsen.
Mange borgere lider af knogleskørhed uden at vide det. Og det betyder udgifter til både kommuner og sygehusvæsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kan spare millioner på skjult folkesygdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan spare millioner på skjult folkesygdom
Vestegnen - 10. august 2019 kl. 15:38
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En tidlig opsporing af borgere med knogleskørhed kunne spare kommunerne millionbeløb til pleje, genoptræning og særlige hjælpemidler. Det viser tal fra Osteoporoseforeningens lokalafdeling på Vestegnen.

Da Hellen Lund fra Albertslund for seks år siden fik stillet diagnosen osteoporose - knogleskørhed - skete det tilfældigt.

Og hun er et godt eksempel på, at rigtig mange mennesker lever med knogleskørhed, uden at ane de har sygdommen.

- De mennesker, der har u-diagnosticeret knogleskørhed, lever med en unødvendig øget risiko for at brække deres knogler, med alt hvad det indebærer af nedsat livskvalitet og udgifter til kommunerne, forklarer Hellen Lund, der er formand for Osteoporoseforeningens lokalafdeling på Vestegnen, der dækker Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.

Knogleskørhed betegnes som den mest u-diagnosticerede folkesygdom herhjemme. Sundhedsstyrelsen vurderer, at antallet af borgere, der lever med sygdommen uden at vide det, er to-tre gange højere, end de borgere, som har fået stillet diagnosen knogleskørhed.

I mange tilfælde kan knogleskørhed bremses eller forebygges gennem medicinsk behandling - hvis diagnosen vel at mærke stilles i tide. En knoglevenlig livsstil, daglig tilskud af kalk og vitamin D samt osteoporose-medicin, kan ofte forhindre knoglebrud og funktionstab.

- Det bedste ville være en national handlingsplan, hvor borgerne blev screenet for knogleskørhed. Og indtil en sådan plan udarbejdes, så skal lægerne være meget mere opmærksom på knogleskørhed, når de ser patienter med brækkede knogler eller en ryg, der bliver mere og mere krum, siger Hellen Lund.

- Det er min opfattelse, at de praktiserende læger skal henvise patienter til undersøgelse for knogleskørhed, allerede i forbindelse med det første brud, tilføjer Hellen Lund.

Hun påpeger, at hvis de praktiserende læger blev mere opmærksomme på den skjulte folkesygdom, så kunne der - foruden de menneskelige omkostninger - spares mange penge i kommuner og sundhedsvæsen.

Kommunerne står for 57 procent af udgifterne i forbindelse med patienter med knogleskørhed, mens regionen - sundhedsvæsenet - står for de resterende udgifter. Kommunens udgifter omfatter pleje, genoptræning og særlige hjælpemidler.

I en kommune som Hvidovre er de kommunale omkostninger på 55 millioner kroner, og i Greve ligger tallet på 53 millioner kroner.

Det ventes, at tallet vil stige markant, blandt andet fordi borgerne bliver ældre og ældre, og dermed vil forekomsten af knogleskørhed stige.

Osteoporoseforeningen er ikke i tvivl om, at det er en klar gevinst at øge opmærksomheden og forebyggelsen.

- Medicinsk forebyggende behandling koster en brøkdel af, hvad det koster at betale behandling og følger af brud, fastslår Hellen Lund.

Knogleskørhed på Vestegnen
  • Tallene viser, kommune for kommune, et skøn over antallet af borgere med knogleskørhed - både de, som har fået en diagnose, og de, som lever med sygdommen uden at vide det. Desuden er angivet kommunens nuværende omkostninger i millioner kroner.
  • Greve: 5393 / 63
  • Solrød: 2304 / 27
  • Glostrup: 2384 / 25
  • Albertslund: 2702 / 27
  • Hvidovre: 5350 / 55
  • Høje-Taastrup: 4847 / 49
  • Rødovre: 4186 / 44
  • Ishøj: 1993 / 20
  • Vallensbæk: 1506 / 16