28. september 2020
Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kan ikke finde ud af livet: Får svar og gode råd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan ikke finde ud af livet: Får svar og gode råd
Vestegnen - 25. januar 2020 kl. 06:43
Af Børnepanelet

Børnepanelet på Vestegnen svarer teenagerne på de svære spørgsmål, og giver gode råd.

Hvis man har et spørgsmål til Børnepanelet i Vestegnen, så kan man skrive en mail til: bornepanelet@albertslundbib.dk

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg kan ikke finde ud af livet.

Er meget forvirret og i tvivl om, hvad jeg skal efter gymnasiet.

Har ingen kæreste og min mor er næsten ikke hjemme. I nogle år boede jeg hos min mormor, men hun er død for fem år siden.

Hvad skal jeg gøre?
Knus pige 17 år.

Svar

Kære pige 17 år.
Jeg kan godt forstå, at du er frustreret, da man lige pludselig står på eget ansvar. Men der er rigtig mange der står i præcis samme situation og ikke ved hvad de skal gøre. Der er selvfølgelig nogen som har planlagt deres liv og ved hvad de skal efter gymnasiet, men lige som dig, er der også rigtig mange uden en idé. Der er mange der tager et sabbatår, hvor de rejser, arbejder, udforsker idéer for fremtiden. Det kunne være en ide for dig og jeg er sikker på du finder din vej.

Da jeg sluttede på gymnasiet, der vidste jeg heller ikke hvad jeg ville, og valgte derfor at arbejde. De fleste i min klasse begyndte også først på en videregående uddannelse nogle år efter, da de havde prøvet en masse muligheder. Flere af dem prøvede at være tourguide i de tropiske lande eller være ski-instruktør, som kun kræver et kursus. Men jeg synes også, at du skal finde dine styrker/talenter og finde ud af hvad de kan bringe dig.

Udover det, så synes jeg heller ikke, at du skal stresse over at være single. Kærligheden kommer og går, og efter min mening, så skal man ikke jagte den. En kæreste er ikke decideret vejen frem til lykken. Jeg er single i øjeblikket og jeg synes det er fedt, fordi jeg kun fokuserer på mig selv. Dog kan en kæreste være godt, men ikke noget man skal stresse over i en alder af 17 år.

Som sagt, så er jeg sikker på, at du finder din vej, selvom der har været mange forhindringer. Jeg har selv været igennem mange forhindringer, og der var mange gange, hvor jeg havde lyst til at give op, men i dag har jeg mit drømmejob, som jeg er glad for og jeg har kæmpet for.

Ønsker dig alt held og lykke
Kærlig hilsen

Marie-Louise 21 år, Børnepanelet.

PS:
Som ML skriver synes jeg ikke du skal fortvivle over, at du ikke ved hvad du skal endnu. Men en anden ting jeg samler op, er at du måske savner noget nærhed fra din mor og at du savner din mormor. Måske er det også derfor du søger en kæreste, som kan fylde det tomrum. Mange unge føler sig faktisk ensomme og det er vigtigt at gøre noget ved. Snak med din mor. Sig du savner hende. Det kan tit hjælpe at få nogle ord på.

Det er mere normalt end man lige går og tror.

Håber det hjælper.
Kh Jon, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg føler mig altid uden for - som om jeg lever i en anden verden.

Hvad er der galt?
Pige 17 år.

Svar

Hej Pige.
Det er helt normalt at du føler dig udenfor. Det gør de fleste mennesker nogle gange i deres liv. Især som teenager kan man føle sig en smule udstødt fra fællesskabet, hvilket selvfølgelig er super nederen.

Hvis du føler at den her følelse er alt for meget, så prøv at snakke med nogen om det. Måske en du stoler på fra din familie, eller en af dine venner. Jeg er sikker på at dine venner kan relatere til dit problem og derfor også gerne vil snakke om det.

Hvis du ikke føler, at du har nogen du kan snakke med, så prøv at "grounde" dig selv. Du kan prøve at meditere, se nyheder eller noget helt tredje. Disse ting kan hjælpe dig med at føle dig som en del af verden igen. Hvis du føler dig udenfor socialt, så er det, som nævnt før, en god ide at snakke med nogen du stoler på, om det.

Vi håber det hjælper.
Freja, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg bliver mobbet på grund af min tøjstil som er lidt flippet - og jeg er selv glad for det. Men ked af at jeg bliver mobbet og holdt udenfor alt det sociale.

Kan I hjælpe mig?
Hilsen x pige 1.g.

Svar

Hej X-pige.
Jeg forstår 100 procent godt at det er nederen for dig. Har selv været der.

Jeg tror noget der kunne hjælpe ville være at både ignorere dem, men også svare dem igen. Det hjalp mig ihvertfald. Både i folkeskolen og gymnasiet.

Hvis du er ligeglad med hvad folk siger og bare owner din tøjstil, mister folk tit interessen til at kommentere på det. Jeg synes, at du skal prøve at finde en eller flere som er ligeglade eller som har samme interesser som dig. Det behøver ikke nødvendigvis at være fra klassen.

Hvis det nu går hen og bliver et voldsomt problem, så synes jeg du skal overveje at skifte skole eller klasse eller snakke med en lærer eller studievejlederen om det. Det kan være det kan hjælpe.

Men jeg synes, at du skal starte med det andet. Bare være ligeglad, og prøv at snakke med folk alligevel og se om du kan finde nogle med samme interesser.

Håber det hjalp bare en smule, ellers så skriv igen.

Kh
Amalie, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg synes, at min mor og papfar gør forskel på mig og fællesbarnet, som de fik. Han er fire år og irriterende.

Hvad skal jeg gøre?
Bh
Pigelil 14 år.

Svar

Hejsa Lil.
Jeg kan godt forstå at det går dig på, at dine forældre behandler dig og deres andet barn anderledes.

Jeg synes du skal fortælle din mor hvordan du har det og eventuelt komme med nogle eksempler på tidspunkter, hvor de behandler dig unfair. Måske kunne du prøve at aftale en pigedag, for dig og din mor, hvor i kunne tage i byen og lave noget hyggeligt.

Men fortæl dem hvordan du har det, og mind dem om, at du også er deres ansvar.

Håber det bliver bedre herfra!
Knus

Olivia Z, Børnepanelet.

Har debatten om sexisme taget overhånd?