6. maj 2021
Udgangspunktet for elkablet er transformerstationen ved Fabriksparken. Foto: Kortforsyningen / Skråfoto
gallery icon

Se billedserie

Udgangspunktet for elkablet er transformerstationen ved Fabriksparken. Foto: Kortforsyningen / Skråfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæmpe elkabel: Her skal det ligge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kæmpe elkabel: Her skal det ligge
Vestegnen - 03. maj 2021 kl. 18:49
Af Peter Erlitz

Der bliver brugt mere og mere el, til gavn for den grønne omstilling - tænk bare på stigningen i elbiler og varmepumper, samtidig med at de fossile kraftværker udfases. Desuden flytter flere og flere til det storkøbenhavnske område.

Derfor er der brug for at fremtidssikre elforsyningen ved at udskifte de udtjente elkabler.

Fra Ejbygård Transformerstation i Glostrup til Lindevang Transformerstation på Frederiksberg ligger der et 132kV elkabel, som blev lagt i 70'erne - nu skal det op og erstattes af et nyt.

Kablet går igennem både Glostrup og Rødovre på vejen ind til byen, og arbejdet vil derfor være synligt for mange.

Det er Energinet, som er den virksomhed der ejer og udvikler både el- og naturgasnet i Danmark, der står bag projektet. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under klima-, energi- og forsyningsministeriet.

Fra maj 2021 og frem til august 2021 vil der på udvalgte steder langs strækningen blive udført prøvegravninger. Selve anlægsarbejdet vil foregå fra august 2021 til maj 2022.

Artiklen fortsætter under kortet

Udgangspunktet er Ejbygård Transformerstation, der ligger ved Fabriksparken i Glostrup. Herfra føres det store elkabel via Fabriksparken, krydser Nordre Ringvej og fortsætter langs Slettestien i udkanten af Vestskoven. Kablet skal krydse Oxbjergvej, videre under Motorring 3 og Vestvolden til Rødovre Parkvej. Her føres kablet langs med Rødovre Parkvej, krydser Tårnvej og Rødovrevej mod Elvergårdsvej. Herfra føres kablet langs Damhusdæmningen, gennem Vanløse og videre til Frederiksberg.

Det betyder gener

Strækningen er, fortæller Energinet, valgt under størst mulig hensyntagen til natur, miljø, trafikanter og berørte borgere, men det vil desværre altid være forbundet med gener, at der skal graves kabler ned, lyder det fra Energinet.

På størstedelen af strækningen bores der rør ned, som man efterfølgende spuler kablet igennem. At underbore giver nemlig de færreste gener for borgere, cyklister og trafikafvikling. Enkelte steder er det dog nødvendigt at grave render, som røret efterfølgende lægges i - og hvor igennem kablet efterfølgende spules igennem.

Til sidst reetableres de områder, hvor der er blevet arbejdet.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?