16. september 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæmpe aktivitetsdag i mosen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kæmpe aktivitetsdag i mosen
Vestegnen - 10. september 2019 kl. 10:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forventningerne til Mosens Dag i Vallensbæk var ekstra store i år. Søndagens program bød på spændende nye aktiviteter som koncert og træplantning, samtidig med at de sædvanlige natur- og kulturaktiviteter stadig var i spil.

Og der var ingen grund til skuffelse - de cirka 1.200 gæster fik en dejlig dag i det milde efterårsvejr og Vallensbæk Moses smukke omgivelser.

Børnefamilierne kunne glæde sig over en fed koncert med rapduoen HipSomHap, som fik børnene til at danse og synge med på deres nye hit om Vestegnens Kæmper; 'Kæmperne kalder'.

Efter koncerten fulgtes børn og voksne med HipSomHap ned til mosen for at plante 25 nye egetræer i området. En aktivitet, hvor klimabevidsthed og familiehygge gik hånd i hånd. Efter en kort introduktion fra Vallensbæk Kommunes naturvejleder i, hvordan sådan et træ skal plantes, satte rapduoen i samarbejde med et par børn det første træ i jorden. Herefter stillede familierne op på række og plantede deres træ. Planen er, at der bliver sat et skilt op ved de nye egetræer, så borgerne i fremtiden kan finde deres træ. Efter træceremonien fik familierne karse til hjemmegro som tak for hjælpen, og så var der spiselige træstammer og juice, og børnene fik taget selfies med HipSomHap.

Vallensbæk Kultur- & Borgerhus havde arrangeret en spændende skattejagt, hvor børnene skulle hjælpe med at finde Vallensbæks kæmpe, Lille Tilde, som havde treårs fødselsdag. Hos Vallensbæk Kunstnergruppe kunne borgerne skabe kreativ malerkunst, mens Madborgerskab udfordrede gæsternes smagsløg med blandt andet melorme og bitter chokolade.

Der blev sejlet med kanoer og modelskibe på søen, og børnene kunne se på krible krable, ride på pony og lave redekasser og gevirer. Løbeklubben ALOT stod igen for motionsløbet og Seniorhuset Korsagergård bød på kunsthåndværk og øl- og snapsesmagning, mens Hofor gav sjove opgaver om vores vandforbrug. Mosens medarbejdere grillede traditionen tro lækker mad, så man ind i mellem aktiviteterne kunne samle kræfter til nye oplevelser.

Alt i alt var Mosens Dag en dejlig start på Vestegnens Kulturuge, hvor næste store arrangement er den 13. september, hvor Vallensbæk fejrer Festlig Fredag på og ved Vallensbæk Rådhus.

Mosens Dag arrangeres af I/S Vallensbæk Mose og Vallensbæk Kommune sammen med Vestegnens Kulturuge.