21. januar 2020
Muldvarpen elsker vinter-regnorme, der har et højere sukkerindhold end om sommeren.
gallery icon

Se billedserie

Muldvarpen elsker vinter-regnorme, der har et højere sukkerindhold end om sommeren.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jul i Vestegnens natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jul i Vestegnens natur
Vestegnen - 08. december 2019 kl. 09:17
Af Christian Black-Storm, Naturvejleder, Quark Naturcenter
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den første vintermåned kan blandt andet bruges til en skovtur, hvor der samles ind til juledekorationer.

December er officielt den første rigtige vintermåned, det er årets mørkeste tid, men dog også den måned hvor lyset igen vender tilbage.

For os mennesker gælder det om at udnytte de sparsomme timer med lys, der er masser af tid til at sidde inde og hygge med stearinlys og brætspil. Vi er ikke tilpassede til at opholde os udenfor for længe ad gangen og føde er der nok af i julemåneden.

En oplagt aktivitet er at tage i skoven og samle ind til juledekorationerne. Der er kogler i overflod, men du finder også den stedsegrønne kristtorn, kapslen fra bøgen, mos i skovbunden og hatten fra agernet.

Husk at du gerne må samle hvad du kan nå fra vej og sti, og hvis du befinder dig i en statsskov, må du også gerne samle uden for veje og stier.

Geniale tilpasninger
Her i vintertiden er der flere dyr der må bruge deres særlige tilpasningsevner til at klare vinterens kulde og begrænsede føde mængder. Nogen sover vintersøvn eller går i dvale. Andre pakker sig ind i tyk pels og bevæger sig så lidt som muligt.

Spidsmusen har sin helt egen metode. Spidsmusen (som slet ikke er en mus) skrumper ind. Det lille rovdyrs knogler bliver kortere og dens muskler bliver mindre. Det gør at den skal have mindre føde for at opretholde kropstemperaturen.

Et andet mindre rovdyr er muldvarpen, og som de vinterlige muldvarpeskud afslører, går den heller ikke i dvale. På denne tid af året er det ikke nemt at finde insekter, så muldvarpen lever hovedsageligt af de lækre regnorme. Når det bliver koldt søger mange regnorme dybere, og muldvarpen følger efter.

Dog lader den danske regnorm sig ikke skræmme af lidt kulde. Dendrobaene octaedra, som regnormen hedder, har den helt særlige tilpasning til kulden at den kan regulere sit blodsukker. Et højt sukkerindhold nedsætter nemlig frysepunktet for regnormens kropsvæske. Når regnormen udsættes for frost sker der en øget dannelse af glukose, som kan optræde i koncentrationer flere hundrede gange højere end i sommertiden. Indholdet af sukker i disse regnorme er om vinteren helt oppe på 30 gram pr. l. væske. Det er nok til at de vil smage sødt, hvis vi spiste dem. Og det gør muldvarpen med stor velbehag.

Hvis muldvarpen fanger flere regnorme end den kan spise laver den gerne et madreservoirer af levende regnorme, der gemmes i en hule tæt ved muldvarpens rede. Muldvarpen bider regnormens forreste led af og sikrer derved at de ikke kan flygte. Herhjemme er der fundet depoter med op til 500 hovedløse regnorme.

Ultraviolet fuglesyn
En anden fantastisk tilpasning er hos vindroslen, som med dens ultraviolette syn kan finde bær om vinteren.

Vindroslen er generelt glad for bær, der om vinteren er dens vigtigste fødekilde. Vindroslen var den første fugl, hvor man opdagede fuglens brug af ultraviolet syn til at lokalisere bærrene. Det foregår ved at f.eks. blåbærets voksagtige overflade reflekterer uv-lys og bærret bliver derved lettere opdaget af fuglene, hvilket er en win win idet det sikrer en bedre spredning af frøene.

De enestående skabninger og deres særlige tilpasningsevner, giver stof til eftertanke. Kan dyrenes tilpasningsevner nå at følge med klimaforandringerne, eller skal vores alle sammens muldvarp til at spise usødet regnorme, fordi det ikke længere er nødvendigt at ændre blodsukkeret?