20. oktober 2019
Dekra i Brøndby - der ligger på Kirkebjerg Alle 90 - holder jobmesse den 26. september.
Dekra i Brøndby - der ligger på Kirkebjerg Alle 90 - holder jobmesse den 26. september.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jobmesse skal give flere chauffører

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jobmesse skal give flere chauffører
Vestegnen - 16. september 2019 kl. 08:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med en jobmesse i Brøndby vil uddannelsesvirksomheden Dekra matche landets transportvirksomheder med nye chauffører.

Med fem jobmesser på sine AMU-uddannelsescentre rundt i landet giver Dekra, der er Danmarks største udbyder af transportuddannelser, igen ledige og andre interesserede en gratis mulighed for at gribe nogle af de mange ledige chaufførstillinger der er i hele landet.

Jobmessen afholdes i Brøndby den 26. september kl. 10-12, og det er gratis at deltage. Man kan læse mere og tilmelde sig på www.dekra-jobmesse.dk

På messen kan deltagerne møde et bredt udvalg af danske transportvirksomheder, der lige nu står og mangler arbejdskraft. Deltagerne kan også få information og en snak om deres muligheder for at få kurser og jobhjælp med henblik på at blive lastbil-, bus- og taxichauffør.

Branchen mangler 2.500 chauffører

Det stigende behov for nye chauffører skyldes en kombination af to ting: høj gennemsnitsalder og stor vækst i transportbranchen.

Ifølge Danmarks Statistik er næsten halvdelen af Danmarks lastbilchauffører 50 år eller derover og er således på vej mod pension eller efterløn. Derudover er der en stor vækst i transportsektoren, der generelt kræver flere chauffører år for år.

Den markante vækst i transportsektoren betyder, at de danske vognmænd forventer at have 6,7 procent flere ansatte i 2019 end i 2018. Det viser en stor undersøgelse foretaget af Voxmeter for Dekra i slutningen af 2018. Det betyder, at der bliver brug for 2.500 flere chauffører i 2019.

Et job i mors fodspor
I Brøndby havde 25-årige Josefine Ravnsbæk i foråret taget sin mor, Anette Nielsen under armen til jobmessen. Josefine havde netop afsluttet busuddannelsen hos Dekra og var på udkig efter et job i blandt de 26 virksomheder.

Og det var ikke helt tilfældigt, at Josefines mor var med. Hun har nemlig selv arbejdet som buschauffør i 18 år og kører lige nu med turister. Josefine vil gerne gå i sin mors fodspor og håber på, at de en dag kan køre bus sammen.

Med sig hjem fra jobmessen i Brøndby fik Josefine en aftale om en jobsamtale hos Ditobus, der efterfølgende har resulteret i et job.

Nemmere rekruttering
- Hvis vi vil chaufførmanglen til livs, må vi gøre rekrutteringen nemmere. Vi gentager derfor jobmesserne, fordi de har vist sig at lette rekrutteringen for virksomhederne og jobsøgningen for kandidaterne, både de erfarne og de helt nye chauffører. Jobmesserne er en god samlet indgang til de mange muligheder i branchen, siger administrerende direktør i Dekra, Peter Laursen.