27. oktober 2020
Jenna Bagge er til dagligt lærer på Brøndby Idrætsefterskole, men i øjeblikket bruger hun også en del af sn tid på at være med i Vild Med Dans som den professionelle halvdel af et af de deltagende par i danseprogrammet. Det er syvende sæson, at Jenna Bagge er med. Foto: Mie Neel
Jenna Bagge er til dagligt lærer på Brøndby Idrætsefterskole, men i øjeblikket bruger hun også en del af sn tid på at være med i Vild Med Dans som den professionelle halvdel af et af de deltagende par i danseprogrammet. Det er syvende sæson, at Jenna Bagge er med. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jenna Bagge gør dansepartner rundtosset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jenna Bagge gør dansepartner rundtosset
Vestegnen - 16. oktober 2020 kl. 07:05
Af Lisbeth Jansen

Det kommer i den grad til at dreje rundt for danser Jenna Bagge og skuespiller Albert Rosin Harson, når de i aften skal på gulvet i tredje program af denne sæson Vild Med Dans på TV 2 og levere deres version af en wienervals. Danseren har forberedt sin elev på de mange drejninger, der føles som om, at de bliver ved dansen igennem.

- Albert bliver næsten køresyg af wienervalsen, der jo går meget rundt. Den kritiske del er alle drejningerne. I løbet af ugen har der været tæt på at være opkast, siger Jenna Bagge, der alligevel er positiv og fortrøstningsfuld og roser Albert Rosin Harson for hans gåpåmod og for at ville lære nyt. Indtil videre har parret danset tango og cha cha cha, og frem til i aften har den så stået på wienervals.

Danseren har heldigvis et trick oppe i ærmet til netop denne dans.

- Det gælder om at holde øjnene på et fokuspunkt, mens man drejer, fortæller hun.

Jenna Bagge er vant til at undervise, for til dagligt er hun lærer på Brøndby Idrætsefterskole, og netop det med at knække koden til, hvordan en elev lærer bedst, er noget af det, hun elsker ved sit fag og også kan bruge, når hun er med i Vild Med Dans - I øvrigt for syvende gang i år.

Musikinspiration fra elever

Til aftenens wienervals skal 31-årige Jenna Bagge og 18-årige Albert Rosin Harson danse til nummeret "Stuck with U", der oprindeligt synges af Ariana Grande og Justin Bieber.

Det ligger lige til højrebenet for hende at vælge musik, der er relativ ungt på grund af dansepartnerens alder.

Samtidig får hun inspiration i det musik, hendes elever fra Brøndby Idrætsefterskole hører.

- "Stuck with U" er faktisk et nummer, som eleverne på idrætsefterskolen lytter til, siger Jenna Bagge, før hun fortæller, at hun selv elsker popmusik, men at hun gerne tilpasser musikvalgene i tv-programmet til den partner, hun danser med.

Noget andet, der skal være styr på, forud for en ny Vild Med Dans-fredag, er deltagernes dansetøj. Og denne uge har Jenna Bagge valgt én af sine yndlingsfarver til sin kjole. Hun skal danse i lyselilla og glimmer, som kommer til at passe med Albert Rosin Harsons grå wienervalse-outfit.

Hvis man gerne vil følge med i, hvordan det går Jenna Bagge sammen med Albert Rosin Harson i wienervalsen, og måske endda stemme på dem, kan man se med på Tv 2 kl. 20.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?