20. november 2019
Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Bjørn Armbjørn
gallery icon

Se billedserie

Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Jeg må ikke gå til fester«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Jeg må ikke gå til fester«
Vestegnen - 08. juli 2016 kl. 13:29
Af Børnepanelet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børnepanelet på Vestegnen svarer børn og unge på de svære spørgsmål, og gi'r gode råd.

arrow Læs også: Hjælp! Jeg hader min papmor: Her får hun svar

Du kan stille spørgsmål på mail: bornepanelet@albertslundbib.dk

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.

Øv, jeg må ikke gå til fester for min mor og far, fordi de er bange for jeg drikker, eller ryger hash eller laver sex med en.

Jeg synes de er dumme, da mine veninder gerne må gå til de fester.

Jeg føler mig udenfor og det vil jeg ikke være.

Hvad skal jeg gøre så jeg får lov?

Kh
»Sofia« 14½ år.

Svar:

Hej Sofia.

Det lyder ikke sjovt, især fordi man gerne vil være sammen med vennerne. Men forældre er beskyttende - nogen mere end andre.

Da jeg startede til fester, var min mor også usikker, da der kan ske meget til fester. Dog fik vi lavet aftaler: Skulle skrive, når jeg kom derhen og når jeg var på vej hjem. Drikke max tre genstande eller ikke komme fuld hjem.

I kan måske lave de samme regler!?

Hvis du overholder jeres aftaler, så får du overbevist dine forældre, at du godt kan.

Dog hvis du gør noget dumt, så som at ryge, så kommer der konsekvenser, det er kun fair.

Hvis det går helt galt med at få dine forældre overtalt, så kan de ringe til forældrene til hende/ham, der holder festen. Så ved de hvor du er og de bliver mere sikre!

Kærlig hilsen
Marie-Louise 18 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Nå, hva´ så der hos jer?

Jeg synes, min mor overbeskytter mig, så jeg må ikke rigtig noget... Jeg skal mest være hjemme om aftenen og min mor leger veninde med mig.

Jeg hader det!

Hvad skal jeg gøre, tror I?

Hilsen
Marie 13 ½ år.

Svar:

Hej Marie.

Jeg tror, at det eneste du kan gøre, er, at snakke med din mor om det.

Du bliver nødt til at overbevise hende om, at du er ansvarlig og moden nok til at kunne være ude, uden din mor.

Du bliver som sagt nødt til at snakke med hende om hvordan du har det, men gør det på en rolig og seriøs måde, så hun forstår, at du mener det!

Håber mit svar hjælper dig, ellers er du velkommen til at skrive ind igen.

Hilsen
Olivia 14 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.

Synes min mor er blevet lidt underlig her på det sidste.

Hun er sådan lidt fraværende og når jeg vil snakke med hende, så ryster hun bare på hovedet og siger: »Det kan vi altid snakke om... tal med far!«

Så bliver jeg ked af det, for jeg kan ikke lide at min mor har det dårligt.

Hvad tror I jeg kan gøre?

Venlig hilsen
»Lotte« 14 år.

Svar:

Hej »Lotte«,

Jeg kan sagtens forstå, hvorfor denne situation på ingen måde, er rar. Dog er det nok begrænset, hvor meget du egentlig kan gøre i forhold til, at det jo ikke er dit ansvar, at sørge for dine forældre har det godt.

Samtidig kan jeg godt forstå, du gerne vil hjælpe, men det er ikke din opgave.

Jeg synes, af samme årsag, at du skal snakke med din far. På den måde bliver ansvaret ikke skubbet over på dig, og det skal det heller ikke! Det er ikke din opgave at være mor for din mor.

Hjælper det ikke noget at snakke med din far, kan du altid tage fat i et familiemedlem, du stoler på og som er tæt på din mor, fx moster eller mormor. Så de kan tage den videre.

Håber svaret kan bruges, ellers skriver du bare igen.

Hilsen
Olivia 14 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.

Min mor og far sidder altid og ser fjernsyn om aftenen og jeg vil gerne i snak med dem.

Men intet hjælper.

Hilsen
Frederik 12 år.

Svar:

Hej Frederik.

Øv, at du er kommet i sådan en situation.

Jeg synes, du skulle snakke med dine forældre om, hvordan du har det. For jeg er sikker på, at dine forældre gerne vil være sammen med dig.

Du kunne prøve at sætte dig sammen med dem, og prøve at snakke om, hvordan du har det. Start med at snakke med dem, når de ikke ser TV, men fx når i alle tre sidder og spiser. Og hvis de ikke lytter, så sluk TV´et, eller stil dig foran det.

Kh.
Lizzy 12 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.

Jeg vil bare sige jeg er så glad, fordi min mor og far er søde.

De er altid så søde og kære.

Har I også en sød mor og far?

Glade hilsner
Bitten 11½ år.

Svar:

Hej Bitten.

Tak for dit søde brev!

Det lyder rigtig dejligt.

Vi er skam også glade for vores forældre her på Børnepanelet.

Kærlig hilsen
Børnepanelet / Marie-Louise.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.

Jeg er 13 år - må ikke gå med sminke og jeg har spurgt mange gange. Fik et stort NEJ.

Jeg synes det ser så pænt ud på de andre piger, så derfor vil jeg også gå med det.

Hvor gamle er I og går I med sminke?

Hilsen
J... pige.

Svar:

Hej J...

Jeg kan selvfølgelig godt forstå dig, hvis alle andre går med makeup.

Jeg begyndte at gå med makeup i slutningen af 7. klasse, så jeg har været 14 år.

Jeg er nu 17 år og går kun med makeup til specielle lejligheder.

Men ellers - så vent et år eller noget.

Det kan også ende med allergi og din hud får ikke lige så meget luft, hvilket også kan føre til urenheder.

Jeg synes ikke, du skal skynde på det, du får masser af tid til at gå med makeup.

Håber det hjælper en smule ellers så skriv ind igen.

xoxo
Amalie, Børnepanelet.

Børnepanelet i Vestegnen
  • Børnepanelet har eksisteret i 35 år (og startede under navnet Børneposten)
  • Børnepanelet består af en gruppe børn og unge i alderen 12-17 år. Både drenge og piger er velkomne. Tovholder på Børnepanelet er Signe Jessen - hun er redaktør og ansat på Albertslund Bibliotek.
  • Børnepanelet besvarer læserbreve og spørgsmål fra børn og unge på hele Vestegnen - og skriver artikler, anmeldelser og historier om ting, som er oppe i tiden.
  • Børnepanelet arbejder altid med et overordnet tema, som interesserer børn og unge. Aktuelt er temaet »Livet - på godt og ondt«.
  • Børnepanelet besvarer breve fra postkassen, der hænger på Hovedbiblioteket i Albertslund Centrum. Når Børnepanelet har skrevet svar på læserbrevene sættes de ud i nogle mapper, som alle kan komme og læse i. Desuden er der masser af spørgsmål og svar på Børnepanelets hjemmeside.
  • Man må gerne være anonym, men hvis man skriver sit navn og adresse på sit brev, kommer dette ikke videre, da alle på Børnepanelet har tavshedspligt.
  • Børnepanelet besvarer desuden de breve, der sendes via Børnepanelets e-mail: bornepanelet@albertslundbib.dk
  • Der er meget mere information og spændende læsning på Børnepanelet’s hjemmeside, der i sin tid blev skabt i samarbejde med Regionalavisen Vestegnen. Du finder hjemmesiden på www.bornepanelet.dk

arrow Min lillesøster er forkælet: Børnepanelet giver godt råd
02. juni 2019 kl. 06:57 Opdateret: kl. 15:13
arrow Hjælp - ingen vil snakke med mig
24. februar 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 14:29
arrow Får et godt råd: Stedsøster får mere opmærksomhed
29. januar 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 16:56