16. oktober 2021
Hvidovreborgeren Jan Hansen stopper som leder af musikskolen i Høje-Taastrup, hvor han har arbejdet i 34 år. Foto: Kasper Ellesøe
gallery icon

Se billedserie

Hvidovreborgeren Jan Hansen stopper som leder af musikskolen i Høje-Taastrup, hvor han har arbejdet i 34 år. Foto: Kasper Ellesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jan Hansen er ny leder af Tivoli-Garden: En unik stilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jan Hansen er ny leder af Tivoli-Garden: En unik stilling
Vestegnen - 22. juli 2021 kl. 06:54
Af Kasper Ellesøe

Efter 34 år takker han af som leder af musikskolen i Høje-Taastrup.

Efter den 1. august er Jan Hansen, som bor i Hvidovre, ikke længere at finde på kontoret på musikskolen i vestegnskommunen.

Han skal i stedet være leder af den traditionsrige Tivoli-Garden, der opstod i 1844, og som er kendt ud over Danmarks grænser.

Der er med Jan Hansens ord tale om et prestigefyldt job og en unik stilling.

De to seneste ledere har siddet på posten i 49 år, så det er ikke hverdagskost, at stillingen bliver slået op.

Artiklen fortsætter under billedet

Den 59-årige Jan Hansen er privat uddannet i basun og professionel musiker. Derudover har han studeret musik på universitetet. Foto: Kasper Ellesøe

Stor interesse og passion

Da den blev det, tog Jan Hansen beslutningen om at søge den.

- Jeg har selv været i Tivoli-Garden. Og hele mit virke på musikskolen har handlet om at have et fællesskab omkring musikken. Det er også opgaven i Tivoli-Garden, og når chancen nu bød sig, tog jeg den og ville se, hvor det bar hen, fortæller Jan Hansen, der har stor erfaring inden for garder-verdenen.

Han er blandt andet dommer til garder-konkurrencer under WAMSB (World Association of Marching Show Bands), hvor han også er i bestyrelsen. Derudover har han en søn, der spiller i Tivoli-Garden, og derfor har han også været engageret i forældreforeningen i Tivoli-garden. Så det er også en kommende leder, der har indsigt i, hvad jobbet går ud på.

- Jeg har stor interesse og passion for området, og jeg må vel også indrømme, at jeg har en stor indsigt og viden om Tivoli-Garden, siger Jan Hansen ydmygt.

Med stort vemod

Det er med blandede følelser, at Jan Hansen forlader musikskolen i Høje-Taastrup.

- Jeg har fået et andet job, som er et drømmejob for mig. Men det er med stort vemod, at jeg forlader det, som jeg har opbygget sammen med medarbejdere og elever, og som jeg har lagt en stor del af mit liv i. Det er hjerteblod for mig, så det er svært, siger Jan Hansen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Han har arbejdet på musikskolen i 34 år, heraf 26 år som leder, og selvom han nu overlader styringen til en anden, håber han på, at musikskolen vil fortsætte i bedste velgående.

- Der er skabt en god kultur, og jeg håber, at den kan leve videre uden mig. Men jeg har lidt dårlig samvittighed over at forlade musikskolen, for jeg føler et ansvar for alle her. Når jeg er væk, mangler der ikke bare en leder med et stort netværk, men også en halv medarbejder. Det kan ikke erstattes, siger Jan Hansen med henvisning til de mange timer, han har lagt for at gøre musikskolen til et godt sted at være.

Og det er lykkedes, mener den forhenværende leder, der giver sit bud på det bedste ved musikskolen.

- Det fedeste er, at musikskolen er lykkedes med at udvikle musikalske kompetencer gennem kor, orkestre og ensembler på alle niveauer, som er hele formålet. Jeg kigger meget på kvalitet frem for kvantitet, og jeg synes, at standarden er steget. Musikskolen er forudsætningen for livslang aktiv deltagelse i musik, og vores andel 14+-årige er større her end hos andre skoler. Vi fastholder eleverne, og det viser, at vi har et godt musikskole-miljø, siger Jan Hansen.

Rejser du til udlandet i år?