3. juni 2020
illustration fra området Karrébyen i Rødovre. Det illustrerer ikke specifikt Topdanmarks kommende byggeri. Illustration: Rødovre Kommune
illustration fra området Karrébyen i Rødovre. Det illustrerer ikke specifikt Topdanmarks kommende byggeri. Illustration: Rødovre Kommune
Foto: Illustration: Rødovre Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Investerer i 177 nye lejeboliger: Rødovre ligger godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Investerer i 177 nye lejeboliger: Rødovre ligger godt
Vestegnen - 04. april 2020 kl. 18:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Topdanmark Ejendom, der er en del af pensions- og forsikringsselskabet Topdanmark, investerer nu i 177 boliger i hjertet af Rødovre. Byggeriet skal stå færdigt i 2022, og der bliver lagt stor vægt på bæredygtighed i byggeriet.

Rødovre er inde i en rivende udvikling med mange nye tilflyttere og derfor er der behov for nye boliger. Topdanmark Ejendom har i den forbindelse investereret i 177 lejeboliger i det centrale Rødovre. Hovedparten af lejlighederne vil være på 2-4 værelser, men der vil også være enkelte 5- og 6-værelses lejligheder. Alle boliger lever op til de højeste krav i forhold til bæredygtighed mm.

- I kraft af urbaniseringen bliver områder i og omkring de største byer mere og mere attraktive. Rødovre ligger rigtig godt. Tæt på både grønne områder og Københavns centrum. Så da vi fik mulighed for at indgå i dette projekt med bæredygtige lejeboliger i en ny, grøn bydel, der størrelsesmæssigt og typemæssigt passer ind i vores strategi, valgte vi sammen med vores rigtig dygtige rådgiver Agenda Property at slå til, siger adm. direktør i Topdanmark Ejendom Flemming Bæk Engelhardt.

Han tilføjer, at projektet passer perfekt ind i Topdanmark Ejendoms strategi om at øge antallet af udlejningsboliger i ejendomsporteføljen. Boligerne er med de varierende størrelser målrettet både familier, seniorer og par. Udover at fungere som et godt hjem for beboerne skal boligerne også give et stabilt afkast til Topdanmarks pensionskunder.

Boliger for enhver smag

Rødovre har længe været populært for særligt børnefamilier, men de senere år er populariteten steget, og mere nybyggeri er skudt op i takt med, at kommunen har lagt ambitiøse byudviklingsplaner for byen.

Rødovres borgmester ser frem til byggeriet og hæfter sig ved beliggenheden ved et gennemgående strøg i Karrébyen, der skaber nye pladser og stræder for de bløde trafikanter.

De 177 nye boliger
  • Ejendommen bliver en del af en helt ny bydel, der etableres nord for Rødovre Rådhus.
  • Det nuværende erhvervsområde skal over en årrække transformeres til en grøn bydel, der skal skabe forbindelse mellem Vestvolden og Damhussøen, og herved skabe Karrébyen, som den nye bydel er døbt.
  • Karrébyen bliver en selvstændig bydel med erhverv, handel og boliger. Grønne områder er indarbejdet i helhedsplanen, som gør det attraktivt at bevæge sig rundt i området.
  • Boligerne ligger tæt på et etableret beboelsesområde med institutioner, sportshaller mm.
  • Det er et byggeprojekt med et samlet areal på cirka 16.200 kvadratmeter. Den gennemsnitlige størrelse på boligerne bliver cirka 90 kvadratmeter. Huslejen kommer til at ligge på niveau med sammenligneligt byggeri i Irmabyen, der også ligger i Rødovre.
  • Ejendommen er placeret tæt på handel i form af Rødovre Centrum og er nabo til rådhuset. Den ligger desuden tæt på offentlig transport samt i nærheden af motorveje og indfaldsveje.
  • Udover de 177 boliger vil der blive etableret 179 parkeringspladser på terræn og i parkeringskælder. I kælderen vil der desuden blive etableret depotrum til lejlighederne.

- Vi er i gang med at lave en stor omdannelse af bykernen. En del af området er i dag lidt slidt. Den nye udvikling kommer til at give et stort løft. Det skyldes ikke mindst det nye hovedstrøg, som kommer til at løbe fra Rødovre Centrum og gennem det nye område. Det kan blive et af de mest attraktive bymiljøer i hele hovedstaden. Beliggenheden er fantastisk, siger Rødovre Kommunes borgmester Britt Jensen.

De nye boliger, som Topdanmark investerer i, kommer til at ligge i den kommende nye bydel, Karrébyen, der er placeret centralt tæt på centrum af Rødovre, offentlig transport og øvrig infrastruktur samt shoppingmuligheder i det nærliggende Rødovre Centrum, der er et af landets største indkøbscentre.

Byggeriet ventes at begynde i efteråret 2020 og ventes færdigt i løbet af efteråret 2022. Fra foråret 2022 forventes de kommende lejere at kunne skrive sig op til boligerne.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?