22. november 2019
Der var blandt andet politisk debat i demokratiugen.
gallery icon

Se billedserie

Der var blandt andet politisk debat i demokratiugen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Interesserer unge sig overhovedet for demokrati?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Interesserer unge sig overhovedet for demokrati?
Vestegnen - 07. november 2019 kl. 07:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gymnasieelever beskæftigede sig med demokrati i en lærerig uge. Artiklen her er skrevet af en gruppe elever.

I denne uge har 1. årgang på Albertslund Gymnasium haft Demokrati Uge, hvor de nysgerrige unge mennesker har lært alt fra demokratiets opståen i det antikke Grækenland, til nutidens mest aktuelle og ikke mindst diskuterede emne: Brexit.

Som overskriften lyder, kunne det sagtens tænkes, at de unge mennesker næsten ingen interesse har for politik. Men denne uge skulle vise sig for at være noget helt andet for de unge, som med engagement og god arbejdsmoral tog ugens opgaver godt til sig.

Ugen startede ud med et oplæg på skolens torv omkring demokratiets opståen. Vi blev fortalt om de gamle regler for hvem der var stemmeberettigede i et demokrati, og med viceinspektørens motiverende ord og forklaringer omkring demokratiet, kunne man se at øjnene på de unge lyste op som julekugler, sultne for at lære mere om demokrati og politik. For eksempel måtte kvinder ikke stemme, og denne bemærkning fik bestemt de unge kvinder i salen til at rynke noget på panden, og man kunne næsten mærke spændingerne i luften, for den verden er en helt anden end i dag. Senere på ugen fik vi besøg af Andreas Mortensen, som på engelsk kom med en dybere gennemgang af Brexit.

Vi har talt med vores udvekslingsstudent Pedro Silva, som er på besøg i tre måneder på Albertslund Gymnasium. For ham har det også været interessant at lære noget om Danmarks syn på EU og Brexit. Pedro fortæller:

- Uger som disse er utrolig gode at have, da de er virkelig lærerige og aktuelle. Unge har godt af at vide hvad der sker rundt om i verden, da det også handler om deres fremtid.

Ugen sluttede fint af med en politisk debat, hvor der var mulighed for at debattere og stille spørgsmål til de ungdomspolitikerne som lagde vejen forbi Albertslund Gymnasium for at deltage i debatten. Flere af de elever der stillede spørgsmål, havde meget på hjerte og var bestemte i deres holdning, og de satte virkelig ungdomspolitikerne på arbejde, og de kunne næsten ikke stoppe debatten igen.

Alt i alt, en vellykket og yderst interessant uge for 1. årgang på Albertslund Gymnasium, som vi med glæde kunne tage et par gange til.

Artiklen er skrevet af Steffen Krogsgaard Larsen, Felipe Engel Strini, Cecilie Jeanette Wegener Lyngvild, Oscar Gjerlev og Oscar Nielsen Aistrup, som går i 1o på hhx.