18. juni 2021
Det plejer at være en spændende og lærerig oplevelse at møde forskellige reenactment-grupper i deres uniformer på Vestvolden, når der Krigshistorisk Festival foregår. Arkivfoto: Oplevelsescenter Vestvolden
gallery icon

Se billedserie

Det plejer at være en spændende og lærerig oplevelse at møde forskellige reenactment-grupper i deres uniformer på Vestvolden, når der Krigshistorisk Festival foregår. Arkivfoto: Oplevelsescenter Vestvolden
Foto: DYRBY
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen krigere på Vestvolden: Festival er aflyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen krigere på Vestvolden: Festival er aflyst
Vestegnen - 16. maj 2021 kl. 13:28

Der bliver desværre ingen Krigshistorisk Festival på Vestvolden i Rødovre i 2021.

Oplevelsescenter Vestvolden, som er tovholder for den historiske festival, har meldt ud i kølvandet på retningslinjerne for store forsamlinger henover sommeren, at festivalen ligesom sidste år er aflyst. Man havde ellers håbet til det sidste, at det var muligt i år at afholdearrangementet grundet sidste års aflysning.

Festivalen, hvor gæster kan opleve en levende tidslinje langs Vestvolden med 2000 års krigshistorie helt tæt på, skulle have været afholdt den 19. og 20. juni i år, men er nu udskudt til juni 2022.

- Det er møghamrende ærgerligt, at vi må aflyse igen i år. Vi er selvfølgelig rigtig kede af det, siger Martin Jespersen, museumsleder for Oplevelsescenter Vestvolden.

- Vores festivalformat er baseret på det stik modsatte af, hvad corona-restriktionerne byder, så vi ville ikke kunne afholde arrangementet, som vi gerne ville. Det er desværre ikke realistisk for os at spærre en 1200 meter strækning af, eller tjekke coronapas for de mange gæster, der dukker op, eller sørge for at der er max 2000 mennesker, der er delt i sektioner af op til 500. Vi har godt kunne mærke, hvilken vej det blæste, men nu er det endegyldigt at Krigshistorisk Festival er aflyst igen i år, siger Martin Jespersen.

Mellem 20 og 25 grupper af frivillige aktører, der hver repræsenterer en historisk tidsalder har været stand by og glædet sig til at deltage i år. Selvom der har været udtænkt en plan B i form af et senere tidspunkt på sommeren, er det ikke praktisk muligt, bl.a. fordi man stadig ville skulle inddele området i sektioner og fordi ikke alle aktører i givet fald kunne deltage.

Krigshistorisk Festival blev afholdt første gang i 2017 samt de to efterfølgende år, men holdt pause grundet corona-restriktioner i 2020 og altså nu igen i år.

Hvis alt går vel, så er der allerede nu søgt og givet tilladelse fra myndighederne til, at festivalen kan afholdes i weekenden den 11. og 12. juni 2022, så der kan man med museumsleder Martin Jespersens ord »sætte et forsigtigt kryds i kalenderen«.

Bunkeren er åben

Ved Vestvolden i Rødovre finder man til dagligt Oplevelsescenter Vestvolden, som holder til i den gamle Ejbybunker, der formidler historien om den kolde krig samt historien om tilblivelsen af Vestvolden.

Bunkeren har været åbent for besøgende på linje med øvrige danske museer siden slutningen af april og holder åbent i sommerferien.

Hvis man kan vise et gyldigt coronapas (over 15 år) og bærer mundbind (over 12 år), så er man meget velkommen til at besøge bunkeren. Man lukkes pt. ind i grupper sammen med dem, man ankommer med, dog max. 10 personer i én gruppe, og der er ensretning indenfor.

Læs mere på www.vestvolden.dk

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?