
Lige nu står den på fjernundervisning på gymnasier og andre ungdomsuddannelser, og når der de kommende uger holdes informationsaftener, så sker det også online. Corona-restriktionerne gør det simpelthen umuligt at afholde traditionelle informationsaftener for kommende elever.
Både Brøndby Gymnasium, Hvidovre Gymnasium og Rødovre Gymnasium satser på virtuelle arrangementer, hvor det er muligt at høre nærmere om de enkelte gymnasier, deres studieretninger og studiemiljø.
Hvidovre Gymnasium holder en virtuel informationsaften den 14. januar.
Her er der mulighed for at få et indtryk af gymnasiet, og at chatte med gymnasiet om de spørgsmål, man har.
Rødovre Gymnasium afholder virtuel orienteringsaften den 19. januar.
Der er mulighed for at høre om gymnasiets mange studieretninger og modtage vejledning fra studievejledere eller ledelse.
På Brøndby Gymnasium holdes den virtuelle informationsaften den 20. januar.
Det kræver tilmelding at deltage i de virtuelle orienteringsaftener.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her