19. juni 2019
Thilo Franks »You and I, wandering on the snake?s tail« kan opleves i Arkens sommerudstilling. Foto: Thilo Frank Studio
Thilo Franks »You and I, wandering on the snake?s tail« kan opleves i Arkens sommerudstilling. Foto: Thilo Frank Studio
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ind i labyrinten og ud på vandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ind i labyrinten og ud på vandet
Vestegnen - 22. maj 2019 kl. 11:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arkens sommerudstilling »Kroppens Arena« inviterer publikum ind i labyrinten og ud på vandet. Årets udstilling under åben himmel har forholdet mellem menneskets krop og den omgivende verden som omdrejningspunkt med sanselige og legesyge værker af Thilo Frank, Lea Guldditte Hestelund og Jeppe Hein.

Finurlige fitness-redskaber, en labyrintisk skulptur man kan træde ind i og et enormt stålbur på vandet, hvorfra man kan betragte sig selv og landskabet reflekteret i et spejl: Fire markante værker indtager med denne sommers udendørsudstilling Kroppens Arena landskabet omkring Arken og sætter fokus på at sanse, opleve og erkende gennem kroppen. Tre er nye samlingsværker i Arkens voksende skulpturpark, og det fjerde er en populær genganger, som med denne udstilling har fået en ny plads i museets lagune.

Ved stien som forbinder Ishøj Station og Arken møder den tyske kunstner Thilo Franks asymmetriske spirallabyrint, You and I, wandering on the snake's tail (2016) den besøgende. Installationen er ved første øjekast umulig at begribe eller afkode, så man må gå ad den snoede sti ind i spiralkonstruktionens tunnellignende indre for at få sin nysgerrighed stillet. På samme vis må man vove sig ud på den nyanlagte platform for at opleve spejlet i midten af værket Cage and Mirror (2011) af den danske kunstner Jeppe Hein. I spejlet kan man se sit eget spejlbillede smelte sammen med fragmenter af Arkens omgivelser. Spejlet roterer ved vindens kraft, og nye billeder af det omkringliggende landskab opstår.

På museumsøen Kunstens Ø indbyder den danske kunstner Lea Guldditte Hestelunds stålskulpturer med gummihåndtag, The Compensators (2018), til at blive afprøvet og testet af. Værkerne giver associationer til fitnesscenteret, men griber man ud efter skulpturernes håndtag, opstår forvirringen hurtigt, for hvilken del af kroppens muskulatur styrker de to maskiner egentlig? Hestelunds paradoksale og afmægtige skulpturer rejser spørgsmål om, hvordan vi definerer aktiv deltagelse. De peger på kropslig begrænsning og på, hvordan forskellige kroppe har forskellige muligheder.

Kroppens Arena løber fra den 25. maj til den 1. september og er den femte sommerudstilling i udstillingsrækken »Kunst i sollys«. I forlængelse af udstillingens fire hovedværker kan man opleve en række andre samlingsværker i skulpturparken, hvoraf flere er gengangere fra tidligere Kunst i sollys-udstillinger.