4. juni 2020
Ida Yndal Mikkelsen fra Hvidovre vandt DM i Skills 2020 for mediegrafikere, og blev hyldet af statsminister Mette Frederiksen.
Ida Yndal Mikkelsen fra Hvidovre vandt DM i Skills 2020 for mediegrafikere, og blev hyldet af statsminister Mette Frederiksen.
Foto: PER DAUGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hyldet af statsministeren: Ida vandt DM for mediegrafikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hyldet af statsministeren: Ida vandt DM for mediegrafikere
Opdateret 20. januar 2020 kl. 13:50
Vestegnen - 20. januar 2020 kl. 13:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ida Yndal Mikkelsen fra Hvidovre har vundet DM i Skills 2020 for mediegrafikere. Lørdag blev hun hyldet af statsminister Mette Frederiksen i Bella Center i København.

arrow Læs også: Elever med »skills« blev fejret

Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills lørdag med kåringen af danmarksmestrene på 45 erhvervsuddannelser.

Her kunne Ida Yndal Mikkelsen lade sig hylde som Danmarks bedste mediegrafiker. Hun er i lære hos Kontrapunkt Group og går på Roskilde Tekniske Skole.

- Det er en ære og jeg er meget stolt af mig selv. Det er noget, jeg kan skrive på mit CV og bruge fremadrettet. Jeg havde jo håbet på, at det ville gå godt, men man kan aldrig vide sig sikker. Og undervejs i konkurrencen kunne jeg ikke se, hvordan de andre klarede sig, så jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg var oppe imod, fortæller hun.

Statsminister Mette Frederiksen overrakte trofæer og uddelte håndtryk til vinderne. Hun benyttede også muligheden for at takke alle deltagerne for deres indsats.

- Først og fremmest en kæmpe tak for at træffe det valg, som i virkeligheden er det sværeste valg - for det er det blevet i dagens Danmark at tage en erhvervsuddannelse. I har taget stilling, I er gået jeres egen vej fordi I vil noget for jer selv og med jeres fag. Kæmpe tillykke til jer alle sammen, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.

DM i Skills, Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelser, holdes en gang årligt. Med flere end 300 deltagere fra 45 fag og op mod 70.000 besøgende er det Danmarks største uddannelsesevent.

arrow Billeder: Her er de sjællandske vindere i DM i Skills 2020
18. januar 2020 kl. 15:28 Opdateret: kl. 15:28
arrow Erhvervsskoler prøver at få tag i de unge ved at lade dem prøve selv
18. september 2019 kl. 14:29 Opdateret: kl. 11:46
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?