19. juni 2019
Der er over 200 stande på det store kræmmer- og loppemarked i Brøndby Hallen den 9. og 10. februar.
gallery icon

Se billedserie

Der er over 200 stande på det store kræmmer- og loppemarked i Brøndby Hallen den 9. og 10. februar.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hygge og handel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hygge og handel
Vestegnen - 08. februar 2019 kl. 15:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I weekenden den 9. og 10. februar kan man gøre et kup, når Vestegnens største kræmmer -og loppemarked rykker ind i Brøndby Hallen.

Det er 16. år i træk der er kræmmer -og loppemarked i Brøndby Hallen. I år er der hele 200 stande med, og der bliver noget for enhver smag.

Det store kræmmer- og loppemarked har de forgående år været et kæmpe hit, der har trukket tusindvis ud til den store hal.

Selv i dag hvor man kan finde en masse gode tilbud online på webshops, så er der bare noget helt specielt ved at gå på et kræmmer- og loppemarked.

- Det er jo oppe i tiden, og tiltrækker rigtigt mange mennesker. Der kommer både de, som målrettet går efter at finde »guldet«, og så er der de, som synes, det er lidt hyggeligt at snuse lidt rundt for at se, om der kunne være noget for dem. Det er jo en lidt anden oplevelse end at gå i storcenteret, så vi oplever en meget blandet målgruppe, siger Jakob Hansen. Han driver firmaet JH arrangementer, som er arrangør af det store marked.

Noget for alle

Jakob Hansen er ikke i tvivl om, at der er noget for enhver smag, når han åbner dørene til den store hal lørdag morgen i Brøndby Hallen.

- Det er et marked, hvor man har mulighed for at gøre gode køb og finde helt unikke loppefund, fordi vi har mange private standholdere med, som har ryddet op på loftet og i kælderen, siger han.

På udstiller-listen er der også antikvitetshandlere, som kommer med meget unikke gamle ting.

I dag findes der flere nytænkende koncepter inden for genbrug og gamle sager. Det har man dog ikke mærket hos JH Arrangementer.

- Der er jo kommet flere af de her reolbutikker, hvor udstillerne ikke selv behøver at stå og bruge deres tid. Men vi har ikke mærket det, for vi kan stadig fornemme, at det med at stå og handle med hinanden frem og tilbage, det er det, som folk stadig gerne vil have. Det vil aldrig gå af mode. Der er bare en anden stemning på et stort kræmmer- og loppemarked til forskel fra at gå ind i en butik, forklarer Jakob Hansen.

- Hvis man blot tror, at det er den ældre generation, der tropper op, så tager man grueligt fejl. De unge er vilde med at finde mange billige, spændende og trendy ting, som ville havde kostet en mindre formue i en forretning, tilføjer Jakob Hansen.

Han mener desuden, at det stigende besøgsantal til de mange indendørs markeder, også skyldes de mange tv-programmer om antikviteter og gamle ting, som ansporer rigtig mange mennesker til at besøge de store indendørs markeder.

Kræmmer -og loppemarkedet i Brøndby Hallen er åbent lørdag den 9. og søndag den 10. februar, begge dage kl. 10-16.