19. oktober 2018
Troels Scheel i laboratoriet. I baggrunden forskingsassistent Nicolas Fossat
Troels Scheel i laboratoriet. I baggrunden forskingsassistent Nicolas Fossat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvidovre-forsker til kamp mod alverdens virus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvidovre-forsker til kamp mod alverdens virus
Vestegnen - 11. oktober 2018 kl. 06:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Troels Scheel fra den infektionsmedicinske afdeling på Hvidovre Hospital har modtaget 11 millioner kroner fra EU til sin forskning i virus som fx hepatitis C, gul feber og Zika.

70 millioner mennesker verden over lider af hepatitis C, som er en kronisk leverinfektion, der, lidt ligesom HIV, langsomt nedbryder immunforsvaret, ødelægger leveren og i sidste ende kan føre til leverkræft. Levertransplantation vil derfor være den eneste redning, hvis infektionen ikke bliver behandlet.

Hepatitis C er samtidig en del af den gruppe af virusinfektioner, som lektor og ph.d. i virologi, Trols Scheel fra Hvidovre Hospital nu stiller ind på sammen med sit team, for bedre at forstå virus og på sigt give mulighed for at finde bedre behandling og måske en vaccine. Til det arbejde har han nu modtaget 11 millioner kroner fra EU's forskningsråd.

Ud over fx hepatitis C, der giver kronisk infektion, arbejder teamet også med virus, der forårsager udbrud rundt omkring i verden, fx Zika, gul feber, chikungunya, m.v.

- Bevillingen hjælper os til det næste skridt i vores forskning. Vi kigger på, hvad der sker, når virus inficerer vores celler. I modsætning til bakterier er virus afhængig af at kunne overtage vores celler, og derfor er det vigtigt at forstå samspillet mellem virus og cellerne, fortæller Troels Scheel.

Troels Scheels studier er grundforskning, og han er helt bevidst om, at det kan tage lang tid, før man ser helt konkrete resultater af hans og kollegernes studie. På den lange bane håber han, at han og hans team kan være med til at redde mange mennesker.

- Men jeg ved godt, hvor lang tid, den slags tager, og vi kommer ikke til at redde mange mennesker i morgen. Men erfaringen viser, at det er vigtigt at se frem. Fx var der ikke mange, der interesserede sig for Ebola, men så kom kæmpeudbruddet i Vestafrika, og man spurgte »Hvorfor har vi ikke en vaccine?« Det var jo fordi, det ikke havde været vigtigt for særligt mange at se nærmere på Ebola. Det samme gælder opdagelsen af antibiotika, der blev gjort lidt ved et tilfælde. Netop derfor er grundforskning vigtig, siger Troels Scheel.

Det er primært de virusinfektioner, der er lang tid om at etablere sig, eller som er mere alvorlige, der kan blive mål for Troels Scheels studie. Selv om lægemidler måske kan udvikles, er det generelt sværere at komme til gavn for patienter inficeret med mere hverdagsagtige virus, fx influenza.

- I princippet er systemerne de samme, og det er da interessant at tænke i et lægemiddel til fx influenza, som kan være ret alvorlig for fx ældre og immunsvækkede mennesker. Men hvis der går fx fire-fem dage, inden man kommer til lægen og får en diagnose, så er det ofte for sent at gå ind og gøre noget, fordi det er en virus, hvor infektionen ret hurtigt er både etableret og overstået igen. Hvis infektionen har peaket, kan det være for sent at gå ind og behandle, fortæller Troels Scheel.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk