16. november 2019
Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Bjørn Armbjørn
gallery icon

Se billedserie

Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad skal jeg gøre: Mor taler grimt om far

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad skal jeg gøre: Mor taler grimt om far
Vestegnen - 22. oktober 2017 kl. 12:53
Af Børnepanelet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børnepanelet i Vestegnen svarer børn og unge på de svære spørgsmål, og giver gode råd.

arrow Læs også: Hjælp! Jeg hader min papmor: Her får hun svar

Hvis man har et spørgsmål til Børnepanelet på Vestegnen, så kan man skrive en mail på: bornepanelet@albertslundbib.dk

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg bor hos min mor. Far og mor er skilt og det har de været i over et år.

Min mor har det med at sige meget grimme ting om min far og hans kæreste og det kan jeg ikke lide for jeg elsker min far, som jeg elsker min mor.

Det har gjort at min mor ikke kan lide at jeg kommer over til far, selvom jeg gerne vil derover. Mor siger, at jeg ikke har godt af det? Men jeg vil gerne derover og jeg kan også godt lide fars kæreste, selvom hun også har været lidt syg.

Men kan min mor tillade sig at nægte jeg ser min far, og hvad skal jeg gøre for at mor holder op med at sige de dumme ting om min far og hans kæreste?

Kh
Signe 13 ½ år.

Svar

Hej Signe.
Det lyder heller ikke sjovt, især når du har et super godt forhold til din far og papmor.

Desværre er der rigtig mange forældre, som ender med, at sige grimme ting om hinanden. Det er ikke i orden, når det går ud over dig, og derfor synes jeg, at du skal sige fra.

Du kan sagtens fortælle din mor, at du ikke er interesseret i at høre på det. Din mor virker nemlig stadig utilfreds over skilsmissen, men det er en voksen sag, og det skal du ikke være indblandet i.

Med hensyn til, at din mor næsten nægter dig at se din far, er ulovligt.

Din far har krav til at se dig, så derfor kan du sagtens fortælle din mor, at du skal snakke med din far, så han kan finde en løsning med din mor.

I kan derefter alle snakke, så dine forældre kan få en forståelse af, hvordan du har det.

Håber I finder en løsning.
Kærlig hilsen

Marie-Louise 19 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Hjælp! Den sidste uge er det sådan at min far og mor slet ikke har sagt noget til hinaden - både om morgenen og om aftenen.

Det er bare så underligt og så prøver min søster og mig at snakke - men altså, de sidder bare der og kigger ondt på hinanden.

Hvad skal min søster og mig gøre?

Vi er bange for at de bliver skilt og hvad der så skal ske.

Vil I være søde at hjælpe os? Så er I nogle skatte.

Kh
L. 13 år og B. 12 år.

Svar

Hej L og B.

Jeg kan godt forstå at I er bekymrede.

Det er selvfølgelig ikke en særlig sjov situation, og jeg kan godt forstå, hvorfor I har lyst til at hjælpe.

Dog er det altså ikke jeres opgave selvom I gerne vil, noget der måske kunne være en god ide, kunne være at I tog fat i et voksent familiemedlem, som har et godt forhold til jeres forældre, så kan de videre tage fat i jeres forældre, da det altså ikke er jeres opgave!

Hvem I kan tage fat i afhænger af, hvem der er tætte med jeres forældre, en af jeres bedsteforældre, onkler, tanter eller lignende, hvis I har nogle. Hvis der ikke er nogle oplagte personer inden for familien, kan den ene af jer måske tage fat i en af jeres forældre og - uden at anklage - prøve at indikere at I godt kan se og fornemme at ikke alt er som det skal være.

Hvis ingen af jer har lyst til det, kan I måske snakke med en lærer I er trygge ved om det, så kan de tage fat i jeres forældre. Dog skal I nok være forsigtige og i hvert fald bede jeres lærer om, at hvis han/hun tager fat i jeres forældre, at de så skal være ret forsigtige med det, da det typisk ses som et problem, der helst ikke skal ud til for mange.

Jeg håber tingene løser sig.
Hilsen

Olivia, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.

Jeg bliver drillet hver dag fordi jeg ikke er så udviklet som de andre i klassen.

Der er ingen, jeg kan være sammen med.

Hvad skal jeg gøre og hvor kan jeg hente hjælp. for jeg er meget trist.

Kh
L... 12 år.

Svar

Hej L...
Der er desværre rigtig mange, som står i samme situation som dig. Jeg har selv været pigen i klassen, som ikke udviklede sig lige så hurtigt, og derfor ved jeg hvor svært det er.

Der var også flere, som gjorde grin med det, og det gjorde også mig rigtig ked af det.

Jeg valgte, at tage fat i min klasselærer, som tog fat i personerne.

Du skal nemlig ikke være alene med det, og det skal stoppes.

Jeg synes, at du skal snakke med din sundhedsplejerske, så hun kan snakke med klassen omkring kroppen og hvordan den udvikler sig. Det er nemlig rigtig godt at vide, at alle udvikler sig forskelligt. Jeg udviklede mig som sagt super sent, og det måtte jeg acceptere. Nogen udvikler sig super hurtigt, og andre langsommere og det er ikke noget man kan ændre på.

Jeg tror, at din klasse vil få mere forståelse, når de lærer mere omkring emnet. Du kan eventuelt invitere pigerne over til en tøse aften, så I kan blive gode venner.

Hvis det stadig er problematisk, så skal du tage fat i den lærer igen. Husk også, at snakke med din mor og far, så du har mere støtte. De vil nemlig altid være der for dig!

Kærlig hilsen
Marie-Louise 19 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg kommer nogen gange til at tisse i sengen om natten og derfor kan jeg ikke lide at sove over hos nogen og jeg kan ikke lide at komme med på lejr.

Hvad skal jeg dog gøre?
Kh
L... 12 år.

Svar

Hej L.
Det er da også super problematisk.

En midlertidig løsning kan selvfølgelig være at du ikke drikker vand/væske op til sengetid.

Du kan også, hvis du ikke er helt sikker, sætte en alarm om natten så du kan komme ud og tisse.

Har også tjekket mht. hvis det er noget kronisk. Mennesker har et hormon ved navn (ADH) antidiuretiske homon. Det styrer urinproduktionen. De fleste får dette hormon, mens andre mangler det. Synes du skal prøve at tage til lægen og få det undersøgt nærmere.

Håber dette svar hjalp, ellers så skriv ind igen!

Kh
Amalie, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Der er en pige i klassen som bagtaler mig hele tiden. Hun siger løgne om mig, som ikke passer.

Jeg fik det at vide af en af drengene, som jeg har det fint med, for det er overfor de andre piger hun er led. Hvad skal jeg gøre? Jeg har stærkt brug for hjælp.

Hilsen
Pigen på 13 år.

Svar

Hej pigen på 13 år.

Det kunne være du skulle tage en snak med pigen der bagtaler dig og spørge hvorfor hun gør det, du kunne også tale med din lærer.

Hun har sikkert tænkt sig at benægte det. Ellers må du prøve at tage det op med dine forældre, da det kan være vigtigt at stoppe hende.

Håber det kan hjælpe.
Frederik 13 år og Victoria 14 ½ år, Børnepanelet.

arrow Min lillesøster er forkælet: Børnepanelet giver godt råd
02. juni 2019 kl. 06:57 Opdateret: kl. 15:13
arrow Hjælp - ingen vil snakke med mig
24. februar 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 14:29
arrow Får et godt råd: Stedsøster får mere opmærksomhed
29. januar 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 16:56