19. juni 2018
Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad gør jeg: Mor taler grimt om far

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad gør jeg: Mor taler grimt om far
Vestegnen - 14. januar 2018 kl. 07:13
Af Børnepanelet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børnepanelet i Vestegnen svarer børn og unge på de svære spørgsmål, og giver gode råd.

arrow Læs også: Får gode råd: - Jeg tror jeg er vild med en pige

Hvis man har et spørgsmål til Børnepanelet på Vestegnen, så kan man skrive en mail på: bornepanelet@albertslundbib.dk

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Mor har det med at tale så grimt om far og det bliver jeg ked af, og så siger hun også grimme ting om fars kæreste, det kan jeg ikke lide.

Det er ikke fordi jeg hader mig mor, jeg elsker hende og sådan har jeg det også med min far. Han er bare så sød og jeg er glad for at være over hos ham hver anden weekend og hver onsdag, og jeg kan også lide hans kæreste og hun er virkelig sød - og jeg snakker godt med hende.

Mor bor jeg mest hos, og hun har ikke fundet sig en kæreste. Det er synd, men hun gør ikke noget for det.

Kan jeg gøre noget og skal jeg sige til min mor, at jeg ikke kan lide hun taler grimt om min dejlige far.

V.H.
Laila 13 ½ år.

Svar

Hej Laila.

Jeg har selv været i din situation, det er virkelig irriterende og trist at høre en af sine forældre snakke sådan om den anden. Det kan være virkelig svært at vide hvad man skal gøre, da man ikke vil såre dem. Men du bliver nød til at snakke med hende. Du bliver jo utilpas og derfor må du snakke med hende om det.

Du kan måske starte ud med at sige noget med, at det gør dig utilpas. Fortæl det uden at blive sur. Bare vær' stille og rolig, men alligevel sig det så hun kan høre, at du mener det.

Du skal også være forberedt på, at hun måske vil stille spørgsmål eller bare vil have en forklaring.

Din mor vil forhåbentlig forstå. Ellers må du skrive herind igen.

Victoria 14 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Mor siger lige pludselig, at jeg ikke må se min far og det forstår jeg ikke. Jeg elsker min far og han har en sød kæreste. Han bor på Fyn, men jeg har selv kunnet tage toget derover, og jeg har været der cirka en gang om måneden, og det har passet mig fint.

Så jeg er bare så skide ked af det, fordi min mor ikke siger noget...

Hvordan skal jeg tackle dette?
Hilsen

Puk 14 år.

Svar

Hej Puk 14.

Det er absolut ikke okay, at din mor siger du ikke må besøge din far, og jeg kan sagtens forstå det er rigtig irriterende og ubehageligt.

Du bliver nødt til, at snakke med en voksen om det. Helst en der står din mor tæt, det kan være en moster, mormor - i hvert fald en, der er i familien helst. Det kan også være en, du og din mor har et godt forhold til. Din mors veninde, en lærer eller lignende.

Pointen er i hvert fald, at din mor skal vide, at det ikke er okay at holde dig som »gidsel« bare fordi hun er blevet sur på din far, og det er slet ikke okay, at hun ikke giver dig en årsag til hvorfor.

Hvis intet kan lade sig gøre må du jo tage fat i din far og løse problemet den vej rundt.

Jeg håber alt løser sig. Ellers er du velkommen til at skrive ind igen.

Hilsen
Olivia, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Hvor meget tid bruger I hver dag på FB og andre sociale medier?

Tak hvis I svarer - det er til vores undersøgelse her i klassen.

KH
7 B på X-skolen.

Svar

Hej 7.B.
Tusinde tak for jeres brev og vi vil selvfølgelig besvare jeres undersøgelse.

Det er meget forskelligt hos os fra Børnepanelet, med hensyn til brug af de sociale medier.

To af vores medlemmer bruger over 12 timer, hvor to andre bruger 4 timer, og så har vi de sidste, som bruger omkring 15 minutter.

Held og lykke med undersøgelsen.

Kærlig hilsen
Marie-Louise 19 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Så sidder jeg her hos min mormor og hygger mig på min iPad, og så bliver hun sur fordi jeg har været der i tre timer, eller lignende.

Hun siger jeg er for meget på og hun vil gerne snakke med mig eller spille Ludo, det gider jeg ikke.

Jeg elsker min iPad og jeg synes ikke hun skal blande sig i det. Hvad synes i?

Jeg er over hos min mormor fordi mine forældre er på arbejde og derhjemme må jeg gerne være på den.

Hilsen
Sigurd 13½ år.

Svar

Kære Sigurd.

Vi synes at din mormor har ret. Hvis du kun kommer hjem til hende for at spille iPad, så bliver hun selvfølgelig ked af det.

Måske så kunne du være mere sammen med hende, når du er der. eller bare finde et andet sted at spille.

K.h.
Olivia Z, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg kan ikke lide at gå i skole, da de er dumme og hvad skal jeg så gøre?

Fra
Sigurd 11 år.

Svar

Hej Sigurd.

Det lyder super trist, og det er desværre ret normalt for mange unge.

Jeg synes, til at starte med, at du skal tænke på hvor meget du hader din klasse. Altså, er det så slemt, at du vil skifte skole eller klasse, eller vil du bare snakke med en lærer om det?

Hvis du bare synes, at de er dumme, så prøv at ignorere dem og fokuser på selve skolen. Hvis de er så dumme, må du jo skifte klasse. Hvis det er tilfældet, så må du snakke med dine forældre og få det op og køre.

Håber dette svar hjalp ellers så skriv ind igen!

Kh.
Amalie, Børnepanelet.

arrow Mor får ny kæreste hele tiden og så »glemmer« hun mig
03. juni 2018 kl. 07:11 Opdateret: kl. 15:49
arrow Bliver drillet med ældre forældre
25. marts 2018 kl. 07:23 Opdateret: kl. 17:08
arrow Søger svar: Er ved at vokse fra veninden
11. februar 2018 kl. 06:53 Opdateret: kl. 15:22

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk