19. december 2018
Der var en meget livagtig beredskabsøvelse flere steder på Vestegnen onsdag aften og nat. Her er det på Hvidovre Hospital. Foto: Hvidovre Hospital
gallery icon

Se billedserie

Der var en meget livagtig beredskabsøvelse flere steder på Vestegnen onsdag aften og nat. Her er det på Hvidovre Hospital. Foto: Hvidovre Hospital
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hospital deltog i beredskabsøvelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hospital deltog i beredskabsøvelse
Vestegnen - 15. november 2018 kl. 11:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et fingeret terrorangreb i City 2 i Høje-Taastrup var baggrunden for en beredskabsøvelse den 14. november 2018.

Også Vestegnens Politi og andre myndigheder i Region Hovedstaden deltog.

Klokken er 18.30, den 14. november, da den første hårdt sårede patient ankommer til Hvidovre Hospitals akutmodtagelse.

Inden længe ankommer patienterne i en lind strøm fra et terrorangreb i City 2 i Høje-Taastrup, og det sætter fuld fart i akutmodtagelsen og hospitalets øvrige afdelinger, da en af aftenens førstankomne, en hårdt såret person, kommer ind til personalet og kaster blod op på gulvet.

Det hele er dog heldigvis bare en øvelse, hvor akutmodtagelsen deltager konkret med at modtage patienter, og hospitalets øvrige afdelinger holder papirøvelse, hvor de fx skal forholde sig til at skulle gøre klar til at modtage flere patienter. De mange blodige og skrigende figuranter gør sig umage med at gøre scenariet meget realistisk. En af dem er Jens Christian Johansen.

- Jeg er ude og handle ind, men pludselig hører jeg en eksplosion og ser, at bygningen falder sammen. Jeg begynder at løbe væk, men hører skud og bliver ramt i ryggen, hvorefter jeg falder forover ned på jorden. Det næste, jeg husker, er, at jeg ankommer til Hvidovre Hospital i en ambulance, fortæller han til personalet, som får ham ind på en stue.

Til hverdag er Jens Christian Johansen flyveleder, og det er første gang, han prøver at være med som figurant i så stor en øvelse.

- Det var rigtig skægt. Det kan være lidt svært at tage det hele seriøst, når vi alle ved, at det jo kun er en øvelse, men jeg synes, at folk klarede den rigtig godt, fortæller Jens Christian Johansen.

Overlæge Ulf Gøtttrup fra Anæstesiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital fungerede som visiterende læge under øvelsen og havde dermed ansvaret for at få prioriteret de tilskadekomne korrekt, så de alvorligste kom først.

- Det er supervigtigt, at vi har de her øvelser, fordi der er så mange små ting, man først opdager, når man prøver det af, fortæller Ulf Gøttrup.

Derfor er det også vigtigt med et meget realistisk scenarie, og for sygeplejerske Susanne Kristiansen fra akutmodtagelsen virkede øvelsen særdeles livagtig.

- Jeg var meget overrasket over, hvor meget figuranterne skreg. Det stressede og gjorde det virkeligt, selvom det jo kun var en øvelse, fortæller hun.

De er begge enige om, at øvelsen gik rigtig godt.

- Der var et godt teamwork, og folk var rolige og fattede, fortæller Ulf Gøttrup.

Susanne Kristiansen er helt enig.

- Ja, det gik godt, selvom der var perioder, hvor vi lige manglede nogle flere hænder. Men alle overlevede, konkluderer hun.

Hvidovre Hospital deltog i øvelsen sammen med Vestegnens Politi og andre myndigheder i Region Hovedstaden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk