Man kan få en unik koncertoplevelse på Forbrændingen i Albertslund søndag den 29. november kl. 14-16. Her kan man høre Stemmerne fra Blokken, som er børn og unge fra almene boligområder, der giver koncert for hele familien.
De har selv skrevet sange og tekster og nu har man altså chancen for at høre, hvad de har på hjerte.
Sangene handler blandt andet om, hvordan det er at være barn og ung i 2020 og vokse op i de boligområder, som mange dømmer ude og kalder for 'ghettoer'.
Der er sange, der handler om kvarteret, kærlighed og venskab. Der er sange om håb og drømme, men også de svære og mere mørke sider ved at være ung i et alment boligområde, bliver skildret gennem de unges tekster. Noget af musikken blev i starten af 2020 til udgivelsen 'Puma Punk'.
Udover koncerten kan du se en udstilling med børnenes egne fotografier.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her