18. juni 2021
Kulturhuset Brønden lukkes ned på grund af de høje smittetal i Brøndby Strand.
Kulturhuset Brønden lukkes ned på grund af de høje smittetal i Brøndby Strand.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Høje smittetal: Lokale nedlukninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Høje smittetal: Lokale nedlukninger
Vestegnen - 07. maj 2021 kl. 20:37
Af Peter Erlitz

En frygt for, at hele kommunen må lukke ned, er baggrunden for, at der nu indføres lokale nedlukninger i Brøndby Strand.

Indfører krav om test

For at bremse smitten i Brøndby Strand indføres krav om, at elever og lærere på Brøndby Strand Skole skal testes for at få adgang til skolen i den kommende uge.




Desuden lukker det lokale kulturhus og bibliotek og indendørs idræts- og fritidsliv i bydelen ned.

Elever på Brøndby Strand Skole rammes

Smitten er høj i Brøndby, ikke mindst i Brøndby Strand, hvor incidenstallet er over 400, og der er mange smittede børn på Brøndby Strand Skole.

Derfor indføres der nu et krav om, at elever og lærere på Brøndby Strand Skole bliver testet og kun må møde frem, hvis de kan fremvise en negativ test.

Eleverne opfordres til at få foretaget en PCR-test inden mandag, men kan også møde ind, hvis de har fået negativ test på skolen i den forgangne uge.

Brøndby Kommune har også valgt, at eleverne på Brøndby Strand Skole ikke bliver en del af den nye genåbning, men fortsætter med samme fremmøde som hidtil.

Det betyder, at elever på 5.-8. klassetrin fortsat kun har 50 % fysisk fremmøde. Man har dog valgt at undtage 9. klasserne, som kan komme tilbage hver dag.

Kulturhus og idrætsliv lukker

Brøndby Kommune har besluttet at foretage yderligere udvalgte lokale nedlukninger i Brøndby Strand for at bringe smittetallet ned.

- Vi står i en situation, hvor vi er lige på kanten af en nedlukning af et helt sogn i Brøndby Strand og i værste fald hele kommunen. Derfor har vi valgt at supplere testkravet på Brøndby Strand Skole med udvalgte lokale nedlukninger for at bremse smitten. Vi synes, at det er det eneste rigtige at gøre, som situationen er nu, siger Brøndbys borgmester Kent Magelund.

Konkret lukker Brøndby Kommune kulturhuset Brønden og biblioteket i Brøndby Strand. Biblioteket vil fortsat have klik og hent løsning til udlån af bøger.

Man har også valgt at lukke det indendørs idræts- og fritidsliv ned i Brøndby Strand for 0-69 årige.

Intensiv indsats i Brøndby Strand

- Derudover har vi et tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne om en intensiv indsats i Brøndby Strand i disse dage. Vi har et pop up testcenter i Brøndby Strand fredag og lørdag. Vi har test-ambassadører, der stemmer dørklokker i Brøndby Strand fra fredag og flere af os politikere går også på gaden i området for at opfodre borgerne til at blive testet, siger Kent Magelund.

Varigheden af de lokale nedlukninger vil afhænge af udviklingen i smittetallene.

Den endelige beslutning om, hvornår Brøndby Strand igen kan lukke op, foretages af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?