8. august 2020
Aagesen Motorcykler har mere end 50 år på bagen og siden 1990 har butikken haft adresse på Hvidovrevej i Rødovre.
gallery icon

Se billedserie

Aagesen Motorcykler har mere end 50 år på bagen og siden 1990 har butikken haft adresse på Hvidovrevej i Rødovre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historien fortsætter i højeste gear for butik med mere end 50 år på bagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historien fortsætter i højeste gear for butik med mere end 50 år på bagen
Vestegnen - 07. juli 2020 kl. 09:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jørgen Aagesen slog dørene op til den første Aagesen butik helt tilbage i 1966. Siden da har et meget stort antal motorcykelentusiaster gennem årene nydt godt af Aagesen familiens ekspertise og rådgivning. Nu fortsætter historien for en af Danmarks ældste MC-udstyrsbutikker, der midt i en coronakrise tør satse på fremtiden og gå et gear op. Tredje generation af Aagesen familien blænder nu op for en helt ny butik på deres velkendte adresse på Hvidovrevej i Rødovre.

- Vi er stolte over, at vi tager hul på et helt nyt kapitel i historien om Aagesen Motorcykler ved at skabe en helt unik butik, hvor folk, der deler vores entusiasme for motorcykler, kan boltre sig i masser af inspiration, viden og formentlig Danmarks største udvalg af MC-udstyr. Jeg tør godt love, at butikken sætter nye standarder for butikker med motorcykeludstyr, fortæller Martin Christensen, som nu griber styret og overtager det fra sin mor Gitte Aagesen.

Hun vil dog stadig være med på bagsædet.

- Min mor, som flere af vores trofaste kunder jo kender gennem mange år, vil stadig være i butikken, så kunderne fortsat kan nyde godt af hendes ekspertise på for eksempel motorcykelbeklædning, siger Martin Christensen.

Han glæder sig også over, at Aagesen gennem et nyt samarbejde med den rent danske motorcykeludstyrskæde Motostore giver kunderne adgang til helt nye muligheder.

- Vores samarbejde med Motostore betyder, at vi kan tilbyde vores kunder det bedste fra to verdener. En helt unik butik, hvor du har trygheden ved at komme ned til os og få inspiration, få rådgivning og service face to face, samtidig med at du kan nyde godt af overblikket, bekvemligheden og adgangen til et kæmpe udvalg på nettet, siger Martin Christensen, der gerne vil åbne den nye butik med en stor fest, men det tillader Coronasituationen som bekendt ikke.

- Vi ville selvfølgelig gerne have holdt en stor åbningsfest nu, men den venter vi med, til der bliver så meget styr på Coronaen, så det kan blive en ordentlig fest. Men vi glæder os allerede nu til at vise vores flotte butik frem. Alle er velkomne fra den 10. juli, siger Martin Christensen

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?