26. april 2019
Mohammad El Hayek og Mahmoud Zakaria Khatib fik overrakt dusør af politidirektør Kim Christiansen, Vestegnens Politi. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Mohammad El Hayek og Mahmoud Zakaria Khatib fik overrakt dusør af politidirektør Kim Christiansen, Vestegnens Politi. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hev mand ud af brændende lejlighed: Hædret af politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hev mand ud af brændende lejlighed: Hædret af politiet
Vestegnen - 23. marts 2019 kl. 15:13
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mohammad El Hayek fra Brøndby Strand og Mahmoud Zakaria Khatib fra Albertslund reddede i december 2017 en ældre mand ud af en brændende lejlighed i Albertslund. Forleden blev de hædret med en dusør af Vestegnens Politi.

Det var en ellers almindelig december-søndag i 2017.

32-årige Mohammad El Hayek fra Brøndby Strand og 22-årige Mahmoud Zakaria Khatib fra Albertslund havde spillet indendørs fodbold i en hal i Albertslund, og gik ud for at ryge og snakke, inden de skulle videre. Mohammad og Mahmoud er fætre og begge er opvokset i Albertslund.

De bliver opmærksomme på, at der lugter kraftigt af røg, og opdager, at der er brand i en lejlighed ikke ret langt fra hallen. De tøver ikke, og går hurtigt i aktion. Mahmoud ringer til 1-1-2 og Mohammad løber hen til lejligheden. Han får hevet en ældre og noget forvirret mand ud af den brændende lejlighed. Den ældre forvirrede mand forsvandt dog ind i lejligheden igen, og Mohammad måtte tilbage i den røgfyldte lejlighed igen for at få den ældre mand ud én gang til. Imens sørgede Mahmoud for at få de øvrige beboere i lejligheden og i de omkringliggende lejligheder i sikkerhed.

Der var nemlig tale om en kraftig brand, hvor hele køkkenet stod i flammer, og hvor der blev udviklet en hel del røg.

- Det er altså rigtig godt arbejde, lød det anerkendende fra politidirektør Kim Christiansen, Vestegnens Politi, da han overrakte en dusør - et diplom og et kontantbeløb til Mohammad og Mahmoud.

Det er politiets vurdering, at de to unge mennesker med deres indsats forhindrede et menneskeliv i at gå tabt.

Mohammad og Mahmoud er i dag glade for at vide, at den ældre mand har det ok, på trods af den voldsomme hændelse.

Mohammad El Hayek og Mahmoud Zakaria Khatib var en af flere borgere, som forleden var samlet på politigården i Albertslund for at blive hædret med en dusør fra Vestegnens Politi.

Her forklarede politidirektør Kim Christiansen, at når politipatruljerne i forbindelse med forskellige hændelser oplever, at borgere reagerer ud over det sædvanlige, så skriver de en notits om det. Denne indstilling går så videre i politiets system, og kan altså ende med en dusør.

- Det, der er specielt for jer, som modtager en dusør, er, at I handler og ikke bare tænker på, at det er der nok andre, der gør. I adskiller jer fra det naturlige billede. I handler uden at tænke på jer selv først, lød det fra politidirektør Kim Christiansen.

- Jeg bliver varm inden i, når jeg ser disse sager, hvor borgere træder til og hjælper andre borgere, tilføjede politidirektøren.

Foruden dusøren fik Mohammad og Mahmoud også en rundvisning på politigården og et indblik i politiets arbejde. Der var blandt andet et kig ind i vagtcentralen, hvorfra den daglige indsats styres, og et besøg i parkeringskælderen under politigården, hvor politiets køretøjer er placeret, når de ikke lige er på patruljekørsel.