21. september 2019
Solrøds borgmester er glad for, at så mange går efter Solrød, når de søger ny bolig. Han peger på den flotte natur - som her ved Staunings Ø - som en af forklaringerne.
Solrøds borgmester er glad for, at så mange går efter Solrød, når de søger ny bolig. Han peger på den flotte natur - som her ved Staunings Ø - som en af forklaringerne.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her vil vi helst bo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her vil vi helst bo
Opdateret 31. oktober 2016 kl. 13:38
Vestegnen - 30. oktober 2016 kl. 09:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvor er det vi helst vil bo? Flere kommuner i Søndagsavisen Vestegnens område er med på top-ti listen over byer, som der søges mest efter i forbindelse med ny bolig.

Den mest søgte by i landet er Glostrup, og på top-ti listen er også Vallensbæk, Rødovre, Solrød, Ishøj, Brøndby og Hvidovre.

Det viser en analyse fra boligdeal.dk som har set på brugernes valg, når de opretter en boligsøgerannonce eller søgeagent. Kommunerne på top-ti listen er alle placeret tæt på eller i hovedstaden. Længst væk fra hovedstaden ligger Solrød, som ligger nummer seks på listen. Solrøds borgmester Niels Hörup er glad for placeringen:

»Som borgmester - og i øvrigt Solrød-borger næsten hele mit liv - er det svært ikke at dele danskernes begejstring for Solrød. Det er en lille tryg kommune med gode skoler, flot natur, stabil infrastruktur og et enestående foreningsliv. Det er nok nogle af forklaringerne på, at vi for få måneder siden rundede borger nummer 22.000, og at befolkningstallet kun er på vej opad,« siger Niels Hörup, der noterer sig, at nabokommunen Greve er placeret på en 14. plads.

Til sammenligning ligger vores nabokommuner Greve på en 14. plads, Roskilde på en 22. plads og Køge på en 31. plads på listen over, hvilke kommuner danskerne helst vil bo i.

For at nå frem til listen over de mest populære kommuner har boligdeal.dk analyseret 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet fra den 1. oktober 2015 til samme dato i år. Antallet af boligsøgninger er efterfølgende reguleret for antallet af indbyggere i den pågældende kommune for at gøre tallene sammenlignelige. Da cirka 700.000 danskere flytter hvert år, giver de 160.000 søgninger et repræsentativt billede af, hvor danskerne ønsker at bo.

Analysen baserer sig således på ikke på de mere tilfældige søgninger efter boliger, som brugerne har lavet i databasen, men på de meget konkrete og veldefinerede ønsker til geografi, som brugerne har beskrevet på deres profiler.


Se analysen her: http://www.boligdeal.dk/media/325839/analyse-hvor-vil-danskerne-bo.pdf