20. juni 2021
100 nye elever håber Dekra Erhvervsskole i Brøndby at kunne rekruttere, så de starte i uddannelse til august. Foto: Dekra
100 nye elever håber Dekra Erhvervsskole i Brøndby at kunne rekruttere, så de starte i uddannelse til august. Foto: Dekra
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her skaber de 100 nye elevpladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her skaber de 100 nye elevpladser
Vestegnen - 08. maj 2021 kl. 09:01

Den sidste tid har man kunnet læse flere steder, at transportvirksomheder og vognmænd har store problemer med at rekruttere nye chauffører. Den udfordring har Dekra Erhvervsskole i Brøndby sat sig for at løse. De vil komme chaufførmanglen til livs ved at tiltrække 100 nye elever til sommeropstarten på erhvervsuddannelsen for faglærte lastbilchauffører.

- Vi skal sikre, at lastbilerne også kan levere varer, hente affald, flytte for folk, transportere brændstof mv. i fremtiden, siger Jan Brochdorf, chefkonsulent hos Dekra Erhvervsskole.

Han og resten af teamet hos Dekra Erhvervsskole mangler fortsat unge mennesker, der ønsker at vælge en transportuddannelse som uddannelse- og levevej.

- Vi har en ambition om at tiltrække 100 nye elever, som gerne vil være med til at løse denne opgave, og som er motiveret for et arbejdsliv i transportbranchen, fortæller han om målet.

Fokus på trivsel

For Dekra Erhvervsskole handler det ikke kun om at rekruttere så mange elever som muligt til vejgodstransportuddannelsen. De skal nemlig sikre lærepladser til alle elever. Det gør de ved at have et godt samarbejde med transportvirksomheder og vognmænd i området.

- Vi vil være den foretrukne samarbejdspartner for transportvirksomhederne i forhold til lærlinge. Vores opgave er at formidle, at virksomhederne selv kan være med til at skabe de chauffører, de ønsker for fremtiden ved at tage lærlinge ind. En faglært chauffør bliver fra starten af en del af virksomhedens DNA og ofte en arbejdskraft i mange år i fremtiden, forklarer Jan Brochdorf.

Men det er også vigtigt, at eleverne trives på uddannelsen. Derfor har Dekra Erhvervsskole særligt fokus på at hjælpe eleverne med at danne relationer. Derudover samarbejder de med kommunens UU-vejledere og jobkonsulenter og tager udgangspunkt i elevernes tidligere erfaringer fra skoler og uddannelser. Dette er for at sikre størst mulig succes for den enkelte og gennemførsel af uddannelsen.

Til sommer flytter Dekra Erhvervsskole i nye og attraktive lokaler, så der er plads til de mange nye elever. Ifølge Jan Brochdorf kommer de nye elever til at gå på Danmarks flotteste transportskole.

Vejgodstransportuddannelsen i Brøndby har opstart i august. Tilmelding sker via optagelse.dk, direkte til skolen på 72 33 27 87 eller et ansøgningsskema.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?