20. februar 2020
Vallensbæk er den kommune i landet, der har haft den største stigning i antallet af arbejdsplads fra 2008 til 2018. Her er det byggeriet i Delta Park.
Vallensbæk er den kommune i landet, der har haft den største stigning i antallet af arbejdsplads fra 2008 til 2018. Her er det byggeriet i Delta Park.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er der skabt nye jobs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er der skabt nye jobs
Vestegnen - 21. januar 2020 kl. 16:01
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan godt være, at Vestegnen er blevet omdøbt til "Vækstegnen" - men væksten er ikke lige fordelt.

Mens Vallensbæk har haft et boom i antallet af nye arbejdspladser i perioden fra 2008 til 2018, så har nabokommunen Albertslund tabt arbejdspladser over den ti-årige periode.

Vallensbæk er den kommune i landet med den største stigning i arbejdspladser fra 2008-2018.

I Vallensbæk er der skabt 31,5 procent flere arbejdspladser på de ti år.

Dermed overgår Vallensbæk også vækstkommunen Høje-Taastrup, hvor der i perioden blev skabt 27,3 procent nye arbejdspladser.

Billedet ser sådan ud i Vestegnens område:

- Vallensbæk: + 31,5 procent.
- Høje-Taastrup: + 27,3 procent.

- Hvidovre: + 7,2 procent.
- Greve: + 5,0 procent.

- Glostrup: + 4,6 procent.
- Brøndby: + 2,6 procent.

- Ishøj: + 2,4 procent.
- Rødovre: + 1,3 procent.

- Albertslund: - 2,3 procent.
Nyt erhvervsbyggeri

Da den økonomiske krise ramte tilbage i nullerne, oplevede en del kommuner en stor tilbagegang i antallet af arbejdspladser. Nu er vi ude af krisen, og Vallensbæk er den kommune i landet, der kommer ud med den største procentvise stigning i arbejdspladser fra 2008-2018.

- Folk grinede af mig, da jeg for ti år siden sagde, at Vallensbæk også skulle være en erhvervskommune. Vi har i lang tid arbejdet for at opfylde en vision om, at gøre plads til mere erhverv, og det er i høj grad lykkedes. Jeg er stolt over, at Vallensbæk nu også er en erhvervskommune, siger borgmester Henrik Rasmussen.

I løbet af de ti år, som undersøgelsen dækker, er Vallensbæk Company Park skudt i vejret. Fire company houses med tilsammen 20.000 kvadratmeter erhverv spiller helt sikkert en stor rolle i Vallensbæks placering i opgørelsen.

Anerkendte virksomheder har valgt at have kontor på denne attraktive beliggenhed i Vallensbæk Company Park, blandt andet Capgemini, Estée Lauder, SuperOffice, Ricoh, OBH, Orkla og senest kunne kommunen byde Takedas 120 ansatte velkommen. Takeda er en japansk medicinalgigant, der producerer receptpligtige lægemidler og håndkøbsmedicin.

Vil gøre en forskel
I flere undersøgelser fra Dansk Byggeri og Dansk Industri ligger Vallensbæk lunt på en række vigtige parametre for erhvervslivet, f.eks. når det gælder byggesagsbehandlingen, transport og infrastruktur.

- Vallensbæk vil gøre en forskel for erhvervslivet. Vi vil lette hverdagen og skabe optimale rammer for at kunne drive virksomhed. Derfor er det naturligt, at vi tilbyder fleksibel service af høj kvalitet. Vi vil tilbyde ordentlige vilkår og understøtte virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, siger borgmesteren.

Opgørelsen over udviklingen i antal arbejdspladser er udgivet af Vive, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.