19. september 2018
Britta Nielsen samlede 20.000 kroner ind til en kølelift, som forleden blev overrakt til fødeafdelingen på Hvidovre Hospital.
Britta Nielsen samlede 20.000 kroner ind til en kølelift, som forleden blev overrakt til fødeafdelingen på Hvidovre Hospital.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hendes baby døde før fødslen: Forærer fødeafdelingen en kølelift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hendes baby døde før fødslen: Forærer fødeafdelingen en kølelift
Vestegnen - 08. september 2018 kl. 10:01
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med en kølelift kan forældre til dødfødte børn bedre få ro og værdifuld tid sammen med barnet. Det er vigtigt for afsked og sorgprocessen.

Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er landets største med cirka 7.000 fødsler om året.

Cirka 10-15 gange om året sker det, at børn dør ved fødslen, eller allerede var døde i mors mave.

Dette mareridt oplevede Britta Nielsen i december 2015. Der var ikke længere hjertelyd fra datteren Caroline, som lå i hendes mave.

Efterfølgende skulle Britta Nielsen føde den døde baby, og hun og hendes kæreste skulle tage afsked med deres døde baby - og det skete med afbrydelser.

- Der sker nogle naturlige ting med kroppen, og derfor er det nødvendigt med jævne mellemrum at flytte det dødfødte barn væk fra moren til et kølerum, fortæller Dorte Dahl, der er chefjordemoder på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital.

Det er afbrydelser, som forstyrrer den tætte kontakt mellem forældrene og barnet. Og som giver forældrene mindre af den værdifulde tid med barnet. De skal nå at huske alt om barnet; hvordan det så ud, hvem det ligner osv. Forældrene skal i løbet af kort tid danne minder.

Her kommer køleliften ind i billedet. Køleliften sørger med vedvarende køling for, at man ikke behøver fjerne det dødfødte barn fra forældrene. De har oven i købet mulighed for at tage babyen med hjem i køleliften, hvis de ønsker det.

Hverken Hvidovre Hospital eller Britta Nielsen havde hørt om køleliften, før et jysk hospital fortalte, at de havde anskaffet en baby-kølelift. På Hvidovre Hospital begyndte man at overveje at anskaffe en kølelift på fødeafdelingen, men Britta Nielsen kom dem i forkøbet. Hun startede sin egen personlige indsamling, og i løbet af kort tid var der doneret 20.000 kroner til en kølelift. Den blev overrakt forleden på fødeafdelingen, og Hvidovre Hospital er dermed det andet hospital i landet med kølelift.

- Tiden efter fødslen er meget vigtig, også i det efterfølgende sorgforløb. Jeg er rigtig glad for, at vi med køleliften kan tilbyde forældrene bedre muligheder, hvis de skulle komme i den ulykkelige situation, siger chefjordemoder Dorte Dahl.

Både hun og Britta Nielsen håber, at kølelifte bliver standard på alle fødeafdelinger i landet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk