12. maj 2021
Med appen Lesco vil Mohammad Sami fra Vallensbæk hjælpe private forbrugere og lokale håndværkere.
Med appen Lesco vil Mohammad Sami fra Vallensbæk hjælpe private forbrugere og lokale håndværkere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gratis app skal hjælpe private og lokale håndværkere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gratis app skal hjælpe private og lokale håndværkere
Vestegnen - 23. april 2020 kl. 18:23
Af Peter Erlitz

Mange håndværkere og mindre virksomheder lider i coronakrisen. Nu vil iværksætteren Mohammad Sami fra Vallensbæk hjælpe ved at skabe en direkte kontakt mellem private forbrugere og de lokale håndværkere.

Det sker gennem appen Lesco, som han selv har udviklet. Og på grund af coronakrisen har Mohammad Sami gjort det gratis for håndværkere at benytte appen, der ellers oprindelig skulle have haft abonnementsbetaling.

Ideen til Lesco fik han, da han selv flyttede til Vallensbæk og havde brug for forskellige håndværkere til istandsættelse af boligen - og fandt det ret uoverskueligt.

Han designede en app, der giver en direkte kontakt mellem de private forbrugere og håndværkerne i lokalområdet. Den private forbruger skal blot beskrive sin opgave i appen og vedhæfte eventuelle billeder, og derefter kan de håndværkere, der har tilmeldt sig appen, sende uforpligtende tilbud.

Forbrugeren kan så vælge det mest attraktive tilbud omkring økonomien, kvaliteten - og de anmeldelser, der er af håndværkeren i appen.

Det særlige ved appen er, at hele forløbet og dokumentationen omkring opgaven ligger i appen - korrespondance, tilbud, aftale mm. Det gør det nemt og overskueligt for både håndværker og forbruger. Dog foregår der ikke betaling via appen - afregning for opgaven aftales direkte mellem håndværker og forbruger.

- Jeg havde netop gjort klar til at markedsføre appen, da coronakrisen ramte. Det er nu vi skal stå sammen, og derfor har jeg gjort det gratis for håndværkerne at bruge appen, så de kan få opgaver ind. Jeg vil gerne hjælpe med at holde hjulene i gang, og især at hjælpe de lokale, understreger Mohammad Sami.

Både private og firmaer kan allerede nu downloade appen til deres smartphone. Man kan i øvrigt læse mere på www.lesco.dk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?