19. september 2019
Hovedstadens Bredskab kommer forbi Brøndbyhallen og træner brandsikkerhed med børnehavebørn den 28. august. Foto: Hovedstadens Beredskab
gallery icon

Se billedserie

Hovedstadens Bredskab kommer forbi Brøndbyhallen og træner brandsikkerhed med børnehavebørn den 28. august. Foto: Hovedstadens Beredskab
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gløder og flammer: Brandsikkerhed i børnehøjde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gløder og flammer: Brandsikkerhed i børnehøjde
Vestegnen - 25. august 2019 kl. 18:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Undersøgelser fra Børneulykkesfonden viser, at kun halvdelen af 5-6-årige børn har snakket om brand i børnehaven. Og endnu færre har talt om det med deres forældre. Det bliver der sat fokus på, når Hovedstadens Beredskab kommer til Brøndbyhallen onsdag d. 28. august for at afholde »Glød og Flamme«-dag om brandsikkerhed for børnehaver.

For at lære børn helt ned i børnehave-alderen om brandsikkerhed har Hovedstadens Beredskab og Børneulykkesfonden startet kampagnen »Glød og Flamme«.

- Vores erfaringer viser, at børn i den alder sagtens kan og meget gerne vil lære de mest basale ting som f.eks. at tilkalde en voksen, hvordan man undgår brand eller skal redde sig ud fra en ildebrand. Og det er kun en fordel, hvis børnene så tidligt som muligt introduceres til det i deres øjenhøjde, fortæller Frank Trier Mikkelsen, specialkonsulent i Hovedstadens Beredskab.

I Brøndbyhallen vil børnene sammen med brandmænd og ambulancereddere komme til at prøve en masse forskellige lege og aktiviteter blandt andet brandøvelse, førstehjælp, prøve at sprøjte med en rigtig brandslange og meget mere. Alt sammen på en sjov og legende måde. De får også mulighed for at komme helt tæt på beredskabets brandbiler og ambulancer og ikke mindst møde brandmændenes populære maskot »Ildefanten«.
Den anbefalede alder for de deltagende børn er mellem 4 og 7 år.

Med materialet fra kampagnen kan børn og pædagoger efterfølgende lege videre derhjemme og lære mere om brandsikkerhed gennem et temaforløb i institutionen. Arrangementet er gratis for alle børnehaver og indskolingen. Læs mere om tilmeldingen på Hovedstadens Beredskabs hjemmeside www.hbr.dk.